Provacances logo
Provacances logo

Ingen matchende ferieboliger eller destinationer

Golfferie i Sydfrankrig

Golfferie i Sydfrankrig

Drømmer du om en fantastisk golfferie i Sydfrankrig? Kombiner din ferie med områdets bedste golfbaner. Sydfrankrig er et sandt mekka for golfspillere med et væld af flot anlagte golfbaner af høj kvalitet. Vejret er mildt hele året rundt, og det er muligt at spille på en ny bane hver dag i golfferien. Den perfekte golfferie indledes med at finde en feriebolig i nærheden af golfbaner. Lad Provacances hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig til golfferien i Provence, Sydfrankrig.

Et udvalg af Sydfrankrigs bedste golfbaner

Terre Blanche Hotel Spa Golf Resort

Adresse: 3100 route de Bagnols-en-Forêt, 83440 Tourrettes

Antal huller: 36, 2 baner

Terre Blanche Hotel Spa Golf Resort tilbyder et golfkompleks i topklasse med fantastiske faciliteter. Resortet tilbyder to 18-hullers golfbaner, der begge er anlagt i et smukt skovbeklædt bakkelandskab med flotte udsigter til de omkringliggende landsbyer og de sydlige alper. Ejeren har de seneste år investeret mere end 100 millioner kr. i bygninger, maskiner og anlæg til vedligeholdelse af golfbanerne samt opgradering af det imponerende træningsanlæg Albatros Golf Performance Center. Her er ofte prominent besøg af nuværende European Tour-spillere og tidligere Major-vindere. Le Chateau Course er kendt for at være en af bedste baner i Europa og er vært for European Tour Event, mens Le Riou Course er vært for Ladies European Tour Access Series. Sidstnævnte egner sig til spillere på alle niveauer.

 

Domaine de Saint-Endréol Golf & Spa Resort

Adresse: Route de Bagnols en Forêt CD 47, 83920 La Motte

Antal huller: 18, 1 bane

Golf de Saint Endréol er beliggende i udkanten af La Motte, cirka en times kørsel fra Nice, og ambitionsniveauet for det kombinerede spa og golfresort er højt. Anlægget åbnede i 1992 og den 6219 meter lange bane er anlagt i et stærkt varieret landskab. Den imponerende 18-hullers golfbane egner til spillere på alle niveauer og byder på flotte udsigter udover det fyrbeklædte bakkelandskab og floden Erdre. Ethvert af banens 18 huller har sit helt eget særpræg og egne udfordringer. 13. hul er banens absolutte perle, hvor teestedet ligger omkring 50 meter højere end greenen, der skutter sig på en lille halvø i floden Erdre, og leger lillebror til det berømte 17. hul på TPC Sawgrass i USA.

Se vores ref. 83.683, der ligger på Domænet

 

Golf Dolce Fregate Provence Resort & Golf

Adresse: Lieu-dit Frégate, Route de Bandol, RD 559, Saint Cyr sur Mer 83270

Antal huller: 27, 2 baner

Dolce Frégate Provence Resort & Golf er beliggende i hjertet af det kendte vinområde Bandol. Golfanlægget råder over en 18-hullers mesterskabsbane, Frégate Golf Course, samt en 9 hullers golfbane, Frégalon Golf Course. Dolce Frégate Provence er en ren fornøjelse og byder på en uspoleret, endeløs udsigt over Middelhavet og det omkringliggende landskab ved flere af hullerne. Banen er designet af Ronald Fream og den rangerer blandt de bedste og flotteste golfbaner i Frankrig.

 

Royal Mougins Golf Club

Adresse : 424 avenue du Roi, 06250 Mougins

Antal huller: 18, 1 bane

Royal Mogins Golf Club er smukt beliggende i et skovbeklædt landskab mellem Middelhavet og bjergende og blot 10 minutters kørsel fra Cannes. Banen blev anlagt i 1993 og er designet af den verdenskendte golfbanearkitekt Von Hagge.  I dag er det en af Europas mest eksklusive golfbaner, der kan udfordre golfspillere på ethvert niveau. Banen løber gennem det smukke dalområde Vallon de l’Oeuf og er kuperet med hurtige greens, store bunkers, vandløb, søer og flot Middelhavsbeplantning. Udsigten over landskabet er bjergtagende. Banen er 6004 meter lang, par 71.

 

Golf de Saint Donat

Adresse: 270 Route de Cannes, 06130 Grasse

Antal huller: 18, 1 bane

Pitch & Putt bane: 9 huller

Golf de Saint Donat er beliggende i udkanten af den kendte parfumeby Grasse, cirka 30 minutters kørsel fra Nice lufthavn. Mesterskabsbanen udfordrer gode spillere til en ret udfordrende og bjergtagende smuk runde med både springvand og søer. Banen er skabt af Robert Trent Jones og anlagt i 1993. Banen er 5857 meter lang, par 71. Anlægget tilbyder desuden en stor pro-shop samt en restauranten La Closerie.

 

Golf du Lubéron

Adresse: La Grande Gardette - 04860 PIERREVERT

Antal huller: 18, 1 bane

Pitch & Putt bane: 5 huller

Golf du Lubéron er beliggende i Pierrevert, nær Manosque, i hjertet af Provence og sydøst for den store Lubéron nationalpark. En teknisk krævende bane anlagt i et smukt og meget kuperet landskab.

 

Golf Blue Green Sainte Maxime

Adresse: 745 Boulevard Darby, 83700 Saint Raphaël

Antal huller: 18, 1 bane

Golf Blue Green Sainte Maxime er beliggende lige nord for Sainte-Maxime og byder på flotte udsigter udover Massifs des Maures, Middelhavet og Saint-Tropez-bugten. Banen er anlagt i et stærkt kuperet landskab med træer og vildtvoksende lyng. Forhøjede greens, bakket terræn og masser af vand karakteriserer de første ni huller, som går ned ad bakke mod Sainte-Maxime og dernæst op ad bakke mod klubhuset. De resterende 9 huller strækker sig ud fra et plateau, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt udover kysten.  Golf Blue Green Sainte-Maxime er blevet meget populær de senere år og tiltrækker golfspillere fra hele verden. Banen egner sig til spillere på alle niveauer.

 

Golf Old Course Cannes Mandelieu

Adresse: 265 Route du Golf - 06210 MANDELIEU LA NAPOULE

Antal huller: 27, 2 baner

Den legendariske Old Course Cannes Mandelieu er beliggende knap 20 minutters kørsel fra centrum af Cannes. Det er Rivieraens ældste golfbane, anlagt i 1891 af den russiske adelsmand storhertug Michael af Rusland. Old Course er en legendarisk golfbane, der ligger mellem bjergene og havet. Den er kendt af spillere fra hele verden for sin unikke beliggenhed og flotte layout. Store, gamle pinjetræer flankerer fairways, og golfbanen har noget helt unikt over sig. Unikt er det også, når man skal fra 12. til 13. hul. Banen er delt i to og man krydser floden La Siagne med en lille båd.

 

Golf d’Opio Valbonne

Adresse: Route de Roquefort les Pins 06650 Opio

Antal huller: 18, 1 bane

Golf d’Opio-Valbonne er en af juvelerne på den franske Riviera. Den er anlagt i 1966 og er en af de ældste golfbaner i regionen. Banen ligger klemt inde mellem bjergene og havet, 10 km nord for Cannes. Den flotte 18-hullers golfbane ligger i et smukt kuperet landskab, hvor fairways er omkranset af store, gamle træer. Banen er relativt kort og ikke svær at spille. Men det tager bestemt ikke spilleglæden fra den lidt mere øvede spiller, der vil kunne glæde sig over en fantastisk golfoplevelse på denne smukt anlagte bane. Runden byder både på nogle overkommelige huller og nogle særdeles udfordrende huller, hvor skæve slag prompte bliver straffet.

83.859 | Feriehus St-Paul-en-Forêt , Frankrig

06.189 | Feriehus Villeneuve-Loubet, Frankrig

06.503 | Feriehus Théoule-sur-Mer, Frankrig

06.509 | Feriehus Théoule-sur-Mer, Frankrig

83.681 | Feriehus Roquebrune-sur-Argens, Frankrig