Ferie i Tanneron

Tanneron er en lille, fredelig landsby beliggende i bakkerne mellem Provence og Côte d’Azur, omgivet af skovklædte landskaber og vidtstrakte naturområder. Området er især kendt for sine mimoser, som hvert år i vintermånederne farver landskabet gyldent og skaber en helt særlig stemning. Tanneron er ideel for feriegæster, der søger ro, naturoplevelser og et autentisk indblik i det sydfranske landskab, med gode muligheder for vandreture, cykling og afslapning i fredelige omgivelser. Samtidig ligger Middelhavets kyst og byer som Cannes og Mandelieu-la-Napoule inden for kort afstand.

Book ferie i Tanneron
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier

Natur, ro og mimosa i blomst

Den lille landsby Tanneron er beliggende i den østlige del af departementet Var på grænsen til Alpes-Maritimes, cirka 24 km nordvest for Cannes. Med sin fine placering midt i det naturskønne provencalske bagland og samtidig i overskuelig afstand til de mondæne byer langs Côte d’Azur er Tanneron et yderst velegnet feriemål for dem, der ønsker ro, natur og autentiske omgivelser – uden at give afkald på kystens muligheder.

Tanneron ligger på toppen af en bakke og er omgivet af store mimoseskove. Landsbyen er hovedbyen i Massif du Tanneron, som er særligt kendt for mængden og kvaliteten af sine mimoser. Fra januar til marts er området et helt enestående syn, når de gule blomster står i fuldt flor og farver landskabet i varme nuancer. Denne periode tiltrækker især naturelskere og fotografer, men også resten af året byder området på smukke vandreruter og fredelige omgivelser.

Tanneron er ikke en typisk turistby, og størstedelen af indbyggerne bor ikke i selve landsbyen, men spredt i det omkringliggende landskab og i mindre skovlandsbyer. Det giver området en særlig ro og et ægte provencalsk præg. Med sin beliggenhed i 519 meters højde byder Tanneron på storslåede udsigter i alle retninger – over bakker, skove og helt mod Middelhavet på klare dage.

Den lille landsby Tanneron er beliggende i den østlige del af departementet Var på grænsen til Alpes Maritimes, 24 km nordvest for Cannes. Grundet sin fine beliggenhed midt i det naturskønne provencalske bagland og samtidig ikke langt fra de mondæne steder på Côte d’Azur er Tanneron et yderst velegnet feriemål.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Det middelalderlige kapel, Chapelle Notre dame de Peygros, ovenover byen.

Chapelle St. Cassien fra det 12. årh. ved Siagne floden.

Tour carrée: Firkantet tårn fra det 9. årh. i nærheden af kapellet.

Udsigtspunkt – table d’orientation

Cascade de la Siagne: Vandfald ved St. Cassien

Aktiviteter i Tanneron

Restauranter i byen

Gå- og vandreture i Tanneron massivet

Vandsport, badning og fiskeri i søen lac de St. Cassien

Golf: Der ligger et væld af golfbaner i departementet Var. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/