Ferie nær Saint-Restitut

Saint-Restitut ligger i Drôme Provençale i det sydlige Frankrig og er en lille landsby kendt for sin historiske charme og karakteristiske stenarkitektur. Byen er bygget i lys kalksten, som giver den et særligt ensartet og varmt udtryk, og den gamle bykerne har smalle gader, hvælvinger og små pladser.

Saint-Restitut er et godt udgangspunkt for feriegæster, der ønsker en rolig base i et autentisk landsbymiljø. Omgivelserne byder på vinmarker, landbrugsland og små landsbyer, og der er kort afstand til både naturstier og kulturelle udflugtsmål i den nordlige del af Provence.

Book feriehus i Drôme
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier

Den lille, befæstede middelalderlandsby St-Restitut er beliggende på en bakketop i smukke og frodige omgivelser midt imellem Orange og Montélimar i departementet Drôme Provençale. Byen giver gode muligheder for at gå på opdagelse i det omkringliggende landskab med idylliske middelalderlandsbyer og gamle historiske byer som Orange, Avignon, Nîmes og Arles. St-Restitut og omegn byder desuden på en lang række sportsaktiviteter, herunder bl.a. golf, vandreture, cykling, ski, ridning, klatring og paraglidning.

St-Restitut er smukt beliggende lige øst for Rhône dalen og ikke langt fra det legendariske bjerg Mont Ventoux. Byen er fuldstændig omgivet af grønne fyrretræer, timian og vild lavendel, der er smalle, snoede gader, små skyggefulde pladser, gamle, næsten hvide eller okkergule stenhuse med skodder i sart grøn eller blå samt resterne af de gamle bymure. I byen finder man først og fremmest en kirke med et gammelt firkantet tårn samt en indgangsportal med antik udsmykning og en fantastisk ikonografi.

Man bør bestemt ikke gå glip af vinsmagning i caves cathédrales, beliggende i et gammelt stenbrud, hvis sten hovedsagelig blev brugt til opbygningen af pavepaladset i Avignon. Det er et fantastisk sted, en underjordisk katedral, som tilbyder exceptionelle hydrometriske forhold for vinene Cellier des Dauphins.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Kirke i romansk provencalsk stil fra det 12. århundrede.

Chapelle Saint-Sépulcre i gotisk stil fra det 16. århundrede.

Resterne af den gamle bymur.

Maison Renaissance: Et tårnagtigt hus i renæssancestil.

Tour funéraire: Gravmæle fra det 11. århundrede.

Gamle stenbrud.

Krokodillefarm (La ferme aux crocodiles) – beliggende i Pierrelatte, 11 km nordvest for St Restitut: Et kæmpestort tropisk drivhus på 8000 m2 med mere end 400 krokodiller og eksotisk vegetation: http://www.lafermeauxcrocodiles.com/article.php3?id_article=115

Aktiviteter i St-Restitut

Vandreture.

Golf - Der ligger et væld af golfbaner i regionen Rhône Alpes og 8 i departementet Drôme. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Rhône Alpes: www.ffgolf.org.

Cykling: Udfordringer for enhver, både elitemotionister og familier med børn. Der er flere skønne ture til andre byer i området, et væld af mindre krævende bjergruter samt den hårde Mont Ventoux.