Nice - Dronningen af Rivieraen
Nice er hovedbyen i departementet Alpes Maritimes, Frankrigs femtestørste by og den vigtigste by ved Rivieraen. Nice et især kendt for sin smukke beliggenhed ved Baie des Anges omgivet af bjergskråninger. Nice har i århundreder været et yndet feriested, og byen har tiltrukket konger og fyrster fra hele verden, hvilket de mange luksushoteller i Nice vidner om. I starten af 1800-tallet blomstrede en engelsk koloni op, engelske aristokrater strømmede til kysten og koloniserede i realiteten det meste af kyststrækningen. Det var også englænderne, som anlagde den storstilede promenade, Camin des Angès, heraf det senere navn Promenade des Anglais. Også Dronning Victoria ferierede i Nice. I slutningen af 1800-tallet overvintrede hun hvert år i paladshotellet Regina i Cimiez-kvarteret. Her modtog hun et utal af europæiske fyrster og andre kronede statsoverhoveder. Nice har kun været en del af Frankrig siden 1860. Før den tid var byen en del af Italien, hvilket den stadig bærer tydeligt præg af. Byens største attraktion er den gamle bydel Vielle Ville eller Vieux Nice, som den også kaldes. Her finder man en labyrint af snævre, snoede gader, tætpakkede røde tegltage, små hyggelige pladser, et væld af butikker samt et stort udvalg af gode og mindre gode restauranter. Cours Salaya er den gamle bydels hjerte. Her er der hver morgen et omfattende blomster- og grønsagsmarked og en gang i måneden er her et stort marskandisermarked. Matisse boede for enden af markedspladsen i et stort gult hus. Her sad han oppe på tredje sal og kiggede ud af vinduet, mens han lavede sine små vidunderlige billeder. Den italienske påvirkning er stærk her. Nice ligger for foden af bjerget Rocher du Château, hvor byen oprindeligt lå. Herfra er der vid udsigt ud over Baie des Anges og Vielle Ville på den ene side og havnen på den anden. På toppen er der en stor park med lejeplads, romerske ruiner samt et vandfald. 👉 Find dit næste drømme-feriehus i Nice. |