Golfe-Juan ligger i departementet Alpes Maritimes midt imellem Cannes og Antibes. I Golfe- Juan finder man først og fremmest en af de allerbedste sandstrande på Côte d’Azur, så hvis man er til gode, brede sandstrande er Golfe-Juan et oplagt feriemål. I højsæsonen er der opsyn og livredder og strandarealet renses hver morgen. Her er desuden hyggelige og billige restauranter, hvor man kan leje strandstole. Det var desuden på denne strand, at Napoleon gik i land med sine 800 mand, da han i 1815 var flygtet fra Elba.
Byen er en charmerende, lille og typisk sydfransk kystby med dagligvarebutikker samt gode og billige restauranter – åbent hele året rundt. I Golfe-Juan finder man ligeledes en forholdsvis ny, stor og meget besøgt marina, hvor der ligger et hav af restauranter og caféer. Her ligger også en stor friluftsscene, hvor der sommeren igennem spilles teater og musik, både klassisk og jazz.
Langs strandpromenaden kan man gå helt til Juan-les-Pins, som nærmest er vokset helt sammen med den gamle by Antibes. Juan-les-Pins er ungdommens by med et hav af butikker, restauranter, barer, natklubber og et kasino.
👉 Find dit næste drømme-feriehus i Golfe-Juan.