Provacances logo
Provacances logo

Ingen matchende ferieboliger eller destinationer

Savner du inspiration til en ferie i børnehøjde? Lad mig hjælpe...

Aktiviteter for børn, franske specialiteter og en ny feriebolig i Tourrettes-sur-Loup...
Tlf.   96 70 60 00

Mandag - Torsdag 8.30 - 15.30
Fredag 8.30 - 14.30
info@provacances.dk
Inspiration til
ferieoplevelser i Provence
 
Her snakker vi om ferie!
Mere specifikt ferie i Provence.

Jeg har fundet nogle alternative forslag til ferieaktiviteter for små og store børn, og så introducerer vi dig også for klassiske provencalske retter.


Derudover har vi fået en ny villa på hjemmesiden, som jeg gerne vil vise dig.

God læselyst!
En ferie i børnehøjde
 
Her er 5 forslag til fede ferieaktiviteter for børn i alle aldre i nærheden af Nice.
Le Village des Fous er en forlystelsespark ved Villeneuve-Loubet, som tilbyder 30 udendørsforlystelser til børn og barnlige sjæle. Her kan I lege i trækronerne, plaske i vandlandet og få rig mulighed for at fjolle rundt og nyde ferien. Læs mere om parken
Canyon Forest er en forlystelsespark ved villeneuve-Loubet for små og store aber. Her kan hele familien prøve kræfter med klatring i mange afskygninger.
 
Husk dog at børn skal være fyldt 8 år og have en højde på min. 130 cm. 
Gå på opdagelse i skoven
MarineLand i Antibes giver jer et vindue til havets vidundere. Her kan I opleve hajer, delfiner, spækhuggere og meget andet på nærmeste hold og blive meget klogere på, hvad havet rummer.
Nu har I mulighed for at komme et smut til søs ved Juan-les-Pins. I båden Visiobulle er bunden udformet i glas, så I får mulighed for at udforske havbunden på nærmeste hold.
Ønsker I at prøve noget utraditionelt, så kan I besøge Ulveparken Alpha. Her kan I lære meget mere om dette prægtige dyr, samt møde de tre canadiske ulve, som kom til parken i foråret.
La cuisine niçoise
 
Når I er i Nice, skal I naturligvis sørge for at prøve de lokale specialiteter.
La cuisine niçoise er nært beslægtet med det italienske køkken, og pasta eller pizza står ofte på menuen. Blandt de lokale specialiteter finder man blandt andet den verdensberømte Salade Niçoise, som består af salat, tunfisk, æg og ansjoser, Pan-bagnat, et rundt stykke brød med olivenolie, hvidløg, salat, løg, ansjoser og oliven, Ratatouille, en nem og simpel vegetarret med aubergine, courgette,
peberfrugt, løg, flåede tomater og hvidløg, Pissaladière, en løgtærte med oliven og ansjoser, Tarte au blette, en mangotærte og socca, en slags pandekager af kikærtemel, som man ikke finder andre steder i landet.
 
For at finde det vidunderlige lokale køkken, findes der intet bedre kneb end at besøge en rigtig traditionel restaurant i Vieux Nice. Forvent ikke turistservice eller elegance, men god mad til rimelig pris. De fleste restauranter åbner først omkring frokost kl. 12.00-12.30, et par timer senere lukker de igen, for siden at åbne op igen ved 19.30-tiden.
Socca
- en særlig Nice-specialitet


Socca er en gammel Nice-specialitet, som stadig sælges i Nice og omegn som gadeguf-to-go – lidt à la crêpes, ristede mandler mv. Man køber et stykke og nyder det på en bænk eller gående videre på sin tur gennem byen. Socca er en form for pandekage lavet af primært kikærtemel og olivenolie.
Den bages i en stor pande i pizza- eller stenovn til den er gylden. Herefter skæres eller hakkes den nærmest op i mindre stykker, som hældes over på en paptallerken eller op i et kræmmerhus. Den spises, som man får den, eller eventuelt med lidt peber på. I en sidegade tæt på havnen ligger den lille restaurant ”Chez Pipo”, som efter sigende laver byens bedste socca.
Ny bolig på hjemmesiden

Ref. 06.648 - Smukt stenhus med privat pool i gåafstand til Tourrettes-sur-Loup

Villaen er til 6 personer med privat pool, flot anlagt poolområde og en stor have.
Se alle 49 billeder af villaen her
Kender du Tourrettes-sur-Loup?

Hvis ikke så har du rig mulighed for at blive klogere på den lille landsby, der bedst beskrives som ét charmerende virvar. Intet er ens, alt er forskelligt, og der findes ikke en lige linje noget sted i byen.

Ja tak, lad mig læse mere om Tourrettes-sur-Loup

I en tidligere nyhedsmail fortalte vi om La Cave de tourettes, som er en hyggelig vinbar, hvor I kan nyde en fantastisk udsigt fra terrassen.
Copyright © 2015 Provacances
Du modtager denne mail, da du er tilmeldt vores nyhedsbrev


Vores kontaktinformationer:
Provacances ApS
Sjællandsgade 10b
7100 Vejle
Denmark

Ikke længere interesseret?
Du kan afmelde dig vores nyhedsmail lige