Provacances logo
Provacances logo

Ingen matchende ferieboliger eller destinationer

Inspiration til ferie i Toscana: til hestevæddeløb i Siena og på rundtur i Firenze

Få inspiration til ferie i Toscana
Ring på tlf. 96 70 60 00 og lad os hjælpe dig
med at finde din næste feriebolig

Mandag - Torsdag 8.30 - 15.30
Fredag 8.30 - 14.30

info@provacances.dk

Toscana - den ideelle feriedestination


Midtitalien med Toscana og Umbrien er for mange det ”rigtige” Italien. Landskabernes skønhed og de mange interessante byer, der er så rige på kultur og historie vil næppe nogensinde miste fascinationskræften for os beboere af mere kølige himmelstrøg.

I denne mail fører vi dig ajour med ferieboliger, seværdigheder og events i Toscana.

God læselyst!

 

Gå ikke glip af Sienas historiske hestevæddeløb

Hestevæddeløbet Il Palio afholdes hvert år den 2. juli og den 16. august på Piazza del Campo midt i Sienas historiske centrum, der er med på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Væddeløbet går tilbage til 1100-tallet, kun afbrudt af krige og jordskælv.
Siena er opdelt i 17 forskellige contrade (bydele) med hver deres flag, skytshelgen, nationalsang, kirke etc., og det er disse 17 contrade, der to gange om året støder sammen i det traditionsrige hestevæddeløb. I anledning af Palio’en dækkes Sienas historiske centrum til med jord og omdannes til væddeløbsbane, hvor de flot udsmykkede heste og ryttere løber om kap. Det kan gå særdeles voldsomt for sig, når rytterne bliver kastet af dyrene, eller hestene snubler i spurten rundt på Campo’en. Doping, bestikkelse og sammensværgelser er en del af festlighederne. Sieneserne sætter alt på spil for at vinde Palio’en...
 

Video fra Il Palio august 2014

Tine her fra kontoret var i Siena denne sommer for at se hestevæddeløbet i august. Her er hendes video fra optogene inden væddeløbet, hvor fanebærernes jongleren gjorde stort indtryk.

Med udsigt fra poolen


Villa til 10-15 personer er rummelig og centralt beliggende med kun 25 km til Pisa, 35 km til Lucca og 60 km til Firenze. Denne typiske toskanske bolig er godt beskyttet af mange oliventræer.

  Se alle 86 billeder af boligen  

Oplev Firenze


Firenze er smukt placeret i et dalstrøg, hvor den breder sig på begge sider af Arno-floden. Man kan nyde panoramaudsigten over byen fra Piazzale Michelangelo og Forte di Belvedere på sydsiden af byen.
Dette er byen, hvor grundtankerne bag den kulturelle bevægelse, der fulgte renæssancen, opstod, og byen har gennem mere end 2000 år været hjemsted for kultur og kunst og rummer derfor utroligt mange historiske monumenter. I dag holder de store italienske modehuse til i Firenze.

 

Hedder det "il toni" eller "la tuta"?

En træningsdragt hedder på italiensk ”la tuta”, men ikke i Firenze og omegn. Her hedder en træningsdragt nemlig ”Il Toni”. Man ved, at navnet stammer fra perioden omkring Anden Verdenskrig, men der er dog nogen usikkerhed omkring dets egentlige oprindelse.
Nogle mener, at navnet stammer fra en bestemt amerikansk soldat ved navn Antony, der i en kort periode boede i Firenze. Denne Antony var altid iklædt grå sweatshirt og matchende grå bukser, et ikke helt almindeligt outfit i det italienske modebillede på denne tid. ”Il Toni” betyder derfor ”at have samme tøj på som Tony”.

En anden historie er, at da de amerikanske soldater efter befrielsen skulle rejse tilbage til New York, pakkede de deres tøj i kasser, som skulle sendes tilbage til USA. På kasserne stod der TO NY – til New York. Man ved ikke, om kasserne aldrig blev sendt afsted eller hvad der skete, men florentinerne tog det fremmedartede tøj til sig, og gav det navnet ”Tony”.
HUSK at vores early booking rabatter på bookinger i 2015 udløber til nytåret, så hvis I skal have del i rabatterne, skal I reservere en feriebolig senest den 31.12 2014
Se alle early booking rabatter her!
Copyright © 2014 Provacances, All rights reserved.
Du modtager denne mail, da du er tilmeldt vores nyhedsbrev

Vores kontakinformation:
Provacances Sjællandsgade 10B, Vejle, Danmark Vejle 7100 Denmark