"Jamen, hvad har Russell Crowe med min ferie at gøre?"
Spørger du dig selv om det samme?
Se her hvordan han havde indflydelse på min sommerferie.
Jeg elsker at se film.
Specielt hvis de har et humoristisk islæt.
Derfor var jeg godt underholdt, da jeg så "A good year" med Russell Crowe i hovedrollen.
I filmen spiller Russell Crowe den benhårde britiske finansmand, Max Skinner, der kommer til Provence for at sælge den vingård, som han netop har arvet efter din afdøde onkel Henry. Max' møde med det charmerende og ikke mindst forførende Provence er en humoristisk og kontrastfyldt fortælling.
Men hvad har filmen med ferieplanlægning at gøre?
Inspiration til ferie kan komme mange steder fra. Jeg lader mig inspirere af film.
I film bliver jeg introduceret til spændende områder, charmerende byer og fantastisk natur.
Filmen "A good year" er optaget i Vaucluse i Provence (for at være helt præcis er det området øst for Avignon og nord for Aix-en-Provence). Vaucluse er en dejlig blanding af smukke byer og landsbyer, lavendelmarker og skovklædte bjerge.
I sommeren 2013 gik jeg i Russell Crowes fodspor, og dette kan jeg på det varmeste anbefale, at du også gør. Her har jeg sat mine fodspor:
Vingården Château la Canorgue: Dette er vingården som Russell Crowe i filmen arver efter sin onkel. Der er delvist åbent for besøgende, og vinkælderen er et must.
Gordes: Byen er et af filmens omdrejningspunkter og bestemt et besøg værd. Byen er beliggende på toppen af en klippe og er udnævnt til en af de smukkeste landsbyer i Frankrig.
Cistercienserklostret Abbaye de Sénanque: Og når I nu er i Gordes, bør I også lægge vejen forbi dette kloster, som ligger svøbt i lavendelmarker.
Roussillon: En bjerglandsby kendt for sine okkerfarvede klipper.
L’Isle sur la Sorgue: En utrolig hyggelig middelalderlandsby med mange kanaler og som er kendt for sine antikvitetsmarkeder.
Jeg kunne fortsætte opremsningen - i det uendelige!
Jeg er en stor fan af Vaucluse.
Er du?
Kort sagt byder Vaucluse på det ægte Provence med sin fantastiske charme, sine spændende landsbyer og sine forskellige naturlandskaber - og alt ligger inden for relative korte afstande.
Har Vaucluse fanget din interesse?
På vores hjemmeside har vi gjort det nemt for dig at blive klogere på Vaucluse og områdets seværdigheder.
...tænker du måske!
Er du (forbavsende nok) ikke blevet tryllebundet af Russell Crowe og det ægte Provence?
Fortvivl ikke!!!
Der er masser af film, der præsenterer dig for Toscanas små perler!
Filmen "Mit hus i Toscana" beretter om en fortabt kvindelig hovedperson, der efter en skilsmisse, rejser til Toscana for at finde meningen med livet. Nærmere bestemt foregår filmen ved den lille hyggelige landsby Cortona i det østlige Toscana.
I filmen køber hovedpersonen, Frances Mayes, en villa uden for Cortona. Istandsættelsen af villaen og landsbyen er omdrejningspunkterne i filmen, som tager dig med på en spændende opdagelsesrejse rundt i Toscana - en rejse der bla. bringer dig til bryllup i Montepulciano.
Det sydlige- og østlige Toscana er et enestående naturskønt område, og der er rigeligt at opleve til en ferie.