Det er jeg!
I hvert fald når jeg besigtiger ferieboliger.
På min først besigtigelsestur troede jeg, det var en joke, da chefen bad mig om at lægge mig i alle senge. Men jeg er blevet klogere – både på min chef og på hvad der er vigtig information for vores gæster, inden de booker.
Vi har været her der og alle vegne…
Hos Provacances er vi 9 fastansatte og 1 freelance fotograf - (læs mere om os hver især her!). Fratrækker vi IT-afdelingen samt fotograf, så er vi 7 ansatte, som rejser til Frankrig og Italien adskillige gange i løbet af året for at se nye og eksisterende boliger, lære ejerne at kende og pleje vores gode lokale forbindelser.
Disse ture er essentielle for at kunne give dig så mange informationer som muligt omkring en bestemt bolig. Når vi besigtiger vores udlejningsboliger, så har vi en længere tjekliste, hvoraf følgende punkter er de vigtigste:
Det generelle indtryk af ferieboligen
Køreturenop til boligen – er den svær at finde? Hvordan er området omkring boligen?
Tjekke op på ris og ros i tidligere kunders evalueringer
Foreslå ændringer eller forbedringer af boligen
Og ja – husk endelig at afprøve alle senge!
Og hvad betyder vores rejser for dig?
I modsætning til mange andre bureauer, kender vi alle vores ferieboliger i Provence og Toscana. Det betyder, at vi ved, hvad vi sælger. Vi har siddet ansigt til ansigt med ejerne af vore ferieboliger, og vi har besøgt alle boliger i Provence og Toscana.
Og for dig betyder det, at du kan have 100% tillid til os.
Tillid til, at boligen eksisterer.
Tillid til, at vi har et netværk af lokale kontaktpersoner, såfremt du får problemer under ferien.
Tillid til at du får, hvad du har betalt for.
I slutningen af november 2014 var Tine og jeg på besigtigelse ved byerne Nice, Vence, Théoule-sur-Mer, Grasse, Saint-Raphaël, Grimaud m.fl. Her er et udsnit af de boliger vi besøgte.
Vi lægger stemningsbilleder fra vores turene på facebook - følg med her