Provacances logo
Provacances logo

Ingen matchende ferieboliger eller destinationer

Vaison-la-Romaine - et perfekt udgangpunkt for ferien

For foden af det skaldede bjerg Mont Ventoux i Vaucluse

Ferie i Vaison-la-Romaine

Vaison-la-Romaine er smukt beliggende for foden af det skaldede bjerg, Mont Ventoux, i departementet Vaucluse. Byen er først og fremmest kendt for sine romerske ruiner, og specielt den buede romerske bro over Ouvèze-floden. Vaison-la-Romaine ligger i et meget naturskønt område omgivet af vinmarker, oliventræer, lavendler, cypresser, cedertræer og pinjetræer. Det er et perfekt udgangspunkt for vandre- og cykelture i det meget bjergrige område.

Vaison-la-Romaine blev anlagt af romerne for omkring 2000 år siden og er en af områdets store historiske attraktioner. Byens to arkæologiske udgravningssteder byder på et væld af historiske minder, herunder et af de bedst bevarede teatre fra kejser Augustus’ tid.

I Vaison-la-Romaine findes der ligeledes en meget spændende middelalderlig bydel, Haute-Ville, som man kommer til via den gamle romerske bro over Ouvèze-floden. Indgangen til den middelalderlige bydel er en befæstet port fra 1300-tallet. Så absolut et besøg værd. Man må heller ikke glippe byens store marked tirsdag formiddag med mange fristelser lige fra herlige oste til de smukke Provence-stoffer.  

Vi tilbyder bl.a. denne skønne feriebolig til 8 personer beliggende lige nord for Vaison-la-Romaine. Boligen ligger i meget rolige omgivelser på toppen af en sydvendt skråning. På grunden finder I en dejlig stor pool med tilhørende solvogne. Boligen har internet og aircondition. Læs mere om vores ref. 84.245 her.

Læs mere om Vaison-la-Romaine. Klik her.

Photo leveret af: Hocquel Alain - Coll. ADT. Vaucluse Tourisme