Saint-Aygulf er en lille livlig badeby beliggende på den franske middelhavskyst midt imellem Saint-Tropez og Cannes, og blot få km fra de lidt større feriebyer Fréjus og St-Raphaël. Saint-Aygulf er en nyere by og byder ikke på de store seværdigheder. Her er et pænt udvalg af restauranter og caféer, lidt shopping samt et ugentligt gademarked. Det er især byens gode placering og områdets fine sandstrande, der trækker turisterne til.
Saint-Aygulf ligger i et meget naturskønt område på grænsen mellem det meget frodige Massif des Maures og de røde Estérel-bjerge, et helt fantastisk område for både cykel- og vandreture. Hele vejen langs kysten løber der en smal sti, le sentier du littoral, som fortsætter helt til Bandol. Udover den flotte udsigt kan man ligeledes betragte de mange pragtvillaer, der ligger ned til stien.
Fra nabobyen Saint-Raphaël går der tog langs kysten til Cannes og Nice, hvis man vil benytte lejligheden til at aflægge disse steder et visit, uden at skulle bruge dagen i bil.
Læs mere om Saint-Aygulf og de omkringliggende byer i området inde på vores feriemålsside. Klik her.
Se alle vores ferieboliger i Saint-Aygulf. Klik her.