Provacances tilbyder en bred vifte af ferieboliger i udkanten af Paris. Hovedparten af vores boliger er beliggende sydøst for Paris. De ligger alle inden for 1-1½ times kørsel fra centrum af Paris og Disneyland. Et ophold i en af vores ferieboliger byder derfor på fine muligheder for at gå på opdagelse i byernes by Paris, men ligeledes for at trække sig tilbage og nyde stilheden i lidt mere landlige omgivelser. Se alle vores boliger i omegnen af Paris. Klik her.
En rejse til byernes by er noget, som alle mennesker bør unde sig selv, i hvert fald én gang i livet. Paris ér noget helt specielt. Ryet som den smukkeste by i verden kan være svært at leve op til, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Paris stadig har netop den status og med rette.
Paris har nemlig det hele. Fremragende museer, flotte monumenter, elegante boulevarder, skønne parker, berømte restauranter, hyggelige cafeer og shopping i verdensklasse. Paris har desuden en atmosfære, som man kun finder få steder i verden. Man oplever det især i det gamle Latiner-kvarter, omkring St-Germain-des-Prés, i Montparnasse-området og på Montmartre. Sæt en dag af til bare at være i Paris. Gå rundt i disse kvarterer og tag en espresso eller to på en af de berømte kunstner-caféer. Tag en slentretur op og ned af de flotte forretningsgader og nyd synet af de eksklusive varer, der udstilles med fransk elegance. Tag ud i en park, sæt dig på en bænk og bare se på folk, der går forbi. Slut dagen af med en god middag og en go’nat-drink på en fortovscafé med udsigt til storbyens natteliv og de mange belyste monumenter.
Paris byder naturligvis også på en række seværdigheder, som man absolut ikke må snyde dig selv for. Det prægtige Eiffeltårn er jo om noget varemærket for Paris. Det er et fantastisk bygningsværk, der strækker sig 300 meter op i luften. Det er en helt ubeskrivelig oplevelse at stå oppe i toppen af tårnet og skue ud over byernes by. Triumfbuen på Place Charles de Gaulle, der tilsammen udgør et af de mest storslåede by-panoramaer i Europa. Der er så ufatteligt mange seværdigheder i Paris: Notre Dame, Louvre, Sacré Coeur, Concorde-pladsen, Musée d’Orsey, Panthéon, Tuilerie-haven, Luxembourg palæet, Pompidou-centret ...
Paris kan ikke sluges i én mundfuld – der skal adskillige besøg til for at lære byen rigtigt at kende. Alligevel bliver man aldrig færdig med den. Bon voyage!
Billedet er udlånt af: Atout France/Franck Charel
i5.226A | Feriehus San Pancrazio, Italien
83.110C | Feriehus Trans-en-Provence, Frankrig
i5.496 | Feriehus San Casciano dei Bagni, Italien
06.443 | Feriehus Golfe-Juan, Frankrig
i5.2259 | Ferielejlighed på landsted Vinci, Italien
83.757 | Feriehus Cavalaire-sur-Mer, Frankrig
06.350 | Feriehus Tourrettes-sur-Loup, Frankrig
06.447 | Feriehus St-Cézaire-sur-Siagne, Frankrig
06.301 | Feriehus Cagnes-sur-Mer, Frankrig
06.663 | Feriehus Tourrettes-sur-Loup, Frankrig
06.354 | Feriehus Tourrettes-sur-Loup, Frankrig