Provacances logo
Provacances logo

Ingen matchende ferieboliger eller destinationer

Ferie i Languedoc-Roussillon

Sol, strand, historie og masser af vin

Ferie i Languedoc-Roussillon

Languedoc-Roussillon ligger i den sydlige del af Frankrig ud til Middelhavskysten. Området er mindre kendt end naboregionen Provence, men det har mindst ligeså meget at byde på. Her finder man først og fremmest nogle af de bedste strande i Europa, finkornede, brede og gyldne. Områdets mange badebyer er meget børnevenlige med butikker, restauranter og masser af aktiviteter for familiens yngste.

Skulle man blive træt af strand og badedyr, kan man tage på opdagelse i det meget spændende bagland, der byder på et væld af hyggelige landsbyer og middelalderborge. Her er der ingen stress og jag. Languedoc-Roussillon er Frankrigs største vinområde, og vinmarkerne står da også side om side i det meget frodige landskab. Kør ind og besøg den lokale vinbonde, og køb et par flasker med hjem.

Languedoc-Roussillon byder på et væld af interessante byer. Hovedbyen i området er den gamle universitetsby Montpellier, der bestemt er et besøg værd. Her er der gode muligheder for at shoppe, og byens gamle middelalderkvarter er yderst interessant med små snævre gader, flotte pladser og imponerende bygninger. Carcassonne, der byder på et enestående velbevaret fæstningsanlæg, er en af Frankrigs største seværdigheder. Narbonne, der er den ældste by i Gallien, byder på flere interessante bygningsværker herunder det imponerende ærkebispepalæ. Som gammel hovedby i den franske del af Catalonien er Perpignan yderst interessant med en flot gammel bydel og mange historiske bygningsværker. Collioure, der er beliggende for foden af Pyrenæerne i en lille naturskabt havn, er måske Frankrigs smukkest beliggende fiskerleje, og en af områdets største seværdigheder.

Læs mere om Languedoc-Roussillon her.

Se alle vores boliger i Languedoc-Roussillon her.