Provacances logo
Provacances logo

Ingen matchende ferieboliger eller destinationer

Ferie i Grimaud, Provence

Idyllisk middelalderby med flot udsigt over Saint-Tropez bugten

Ferie i Grimaud

Grimaud er en lille idyllisk middelalderby, der ligger på toppen af en bakke med imponerende panoramaudsigt udover dalen og Saint-Tropez-bugten. Byen domineres af en gammel borgruin fra det 11. århundrede, som man er i gang med at restaurere. Udsigten heroppefra er helt fantastisk.

Den gamle bydel er utrolig spændende med smukke velrestaurerede stenhuse, smalle, snoede gader og små passager gennem husene, der indbyder til børneleg. Der er et mindre udvalg af hyggelige restauranter, caféer samt lidt småbutikker.

I byens ældste gade, Rue des Templiers, finder man det velbevarede, Maison des Templiers, der er et af tempelridderordenes få eksisterende bygninger i Provence. Desværre er det lukket for publikum. I samme gade ligger den rent romantiske kirke fra 1100-tallet.

Ud til bugten finder man søsterbyen Port Grimaud, der er Frankrig svar på Venedig med kanaler og snævre kajgader. Et rigtigt tilløbsstykke, som bestemt er et besøg værd. Her ligger tillige en hel del restauranter.

Hvis du vil vide mere om Grimaud og det omkringliggende område, kan du læse mere inde på vores feriemålsside. Klik her.

Se alle vores ferieboliger i Grimaud. Klik her.

Feriehuse - Grimaud