Den lille middelalderby Gattières er smukt beliggende i et meget naturskønt område for foden af den karakteristiske bjergkæde Les Baous. Et helt perfekt udgangspunkt for vandre- og cykelture i det meget frodige og bjergrige bagland. Gattières er centralt beliggende blot 30 minutters kørsel fra Nice og strandene i Cagnes-sur-Mer. Indenfor kort afstand finder I to af baglandets helt store perler: Vence og nabobyen Saint-Paul-de-Vence.
Gattières er en typisk provencalsk middelalderby med smalle gader, skyggefulde pladser og smukke, gamle fontæner. Her er gamle, hvælvede huse fuld af charme, smukke facader og porte, nænsomt restaureret. Der er et par småbutikker, restauranter og barer i byen. Desuden finder man flere lokale kunsthåndværkere: silkemaleri, skulpturer, snedkerarbejde og smedejern.
Provacances udbyder en mindre håndfuld boliger i Gattières. Desuden har vi et stort udbud af både villaer og lejligheder i det nærliggende område.