Vinci er beliggende på en lille bakketop i et frodigt område, 54 km vest for Firenze. Vinci er en lille charmerende middelalderlandsby, som først og fremmest er kendt for at være Leonardi da Vincis fødested. Byens gamle borg, Castello Conti, huser det yderst interessante Museo Leonardiano, der samtidig er byens eneste attraktion.
Læs mere om Vinci Alle ferieboliger i VinciVinci er en typisk toscansk landsby med smalle, snoede og brostensbelagte gader med små skyggefulde pladser. På byens hovedtorv står Leonardo da Vincis berømte Vitruvianske mand. Herfra pladsen er der en fremragende udsigt udover den lavere liggende dal.
Byen er centreret rundt om den gamle middelalderborg, som siden 1953 har huset Leonardo da Vinci museet. Leonardo di Ser Piero da Vinci (Leonardo, søn af Piero fra Vinci) blev født i 1452 i udkanten af Vinci. Hans mor var en fattig bondepige, og hans far var jordejer og en meget velanset mand. Allerede i en tidlig alder stod det klart, at han var noget helt specielt. Omkring 1469 flyttede han med sin far til Firenze. Her blev han sendt i lære hos en af denne tids største kunstnere, Andrea del Verro, som uden tvivl har haft stor indflydelse på Leonardos udvikling. Leonardo var et klassisk renæssancemenneske og universalgeni. På én gang maler, billedhugger, arkitekt, botaniker, opfinder, musiker mm. Det helt unikke Leonardo da Vinci museum fokuserer på Leonardos mekaniske, videnskabelige og ingeniørmæssige opfindelser. Her er kopier af Leonardos tegninger til, hvad man med lidt god vilje kunne kalde cykler, panservogne, dykkerudstyr, flyvemaskiner etc. Man er ikke et sekund i tvivl om, at denne mand var flere århundreder forud for sin tid. Overfor museet ligger Leonardo biblioteket, som huser en komplet kollektion af hans noter og essays.
Ikke langt fra museet ligger Santa Croce kirken, som er i romansk stil. Leonardo menes at være blevet døbt i denne kirke. Vinci byder desuden på et par rigtig fine restauranter samt et mindre antal souvenir butikker. Den lokale jomfuolivenolie kan sammen med den lokale vin, Chianti Putto Montalbano, varmt anbefales. I Anchiamo, som ligger i udkanten af Vinci, kan man se Leonardo da Vincis fødehjem. Turen fra Vinci nordpå over bjergene til Pistoia kan for øvrigt varmt anbefales. Det er en utrolig smuk tur.
i5.3230 | Ferielejlighed på landsted Vinci, Italien
i5.2251 | Ferielejlighed på landsted Vinci, Italien