Provacances logo
Provacances logo

Ingen matchende ferieboliger eller destinationer

Billeder
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps
©Provacances Aps

Frankrig
Gordes

Den lille middelalderby Gordes er beliggende på nordsiden af den store Lubéron nationalpark i Vaucluse departementet, nordøst for Cavaillon. Det er ikke uden grund, at Gordes er et af områdets mest populære turistmål. Gordes er nemlig indbegrebet af en provencalsk landsby, og samtidig nok den mest interessante.

Læs mere om Gordes Alle ferieboliger i Gordes

Gordes er først og fremmest kendt for sin imponerende beliggenhed på toppen af en lille klippe. Ved første øjekast ser det ud, som om landsbyen hvert øjeblik kan styrte ned fra toppen af den klippe, som husene klamrer sig til. Men gennem århundreder har denne særprægede beliggenhed hjulpet meget til byens forsvar. Gordes har haft en yderst interessant fortid. Den har oplevet grusomme religionskrige, og under den sidste verdenskrig var det den lokale modstandsbevægelses højborg.

Byen domineres af det mægtige Château de Gordes fra 1500-tallet og kirken Saint-Firmin. Herfra er der en fantastisk panoramaudsigt udover dalen og Lubéron bjergene. Byen er spændende at gå rundt i. Flotte stenhuse med farvede skodder og blomstrende bougainvilleaer, der kravler op ad husmurene, smalle stenbelagte gader, hvælvede passager og hyggelige torve med platantræer og gamle fontæner. Der er mange små restauranter og caféer og flere spændende småbutikker.

Byen har gennem årene tiltrukket flere kunstnere, herunder den berømte op-art kunster, Victor Vasarely, der ved hjælp af indflydelsesrige venner og pengefolk fik restaureret byens gamle renæssanceslot og indrettet det til kunstmuseum. Vasarelys egne værker er nu imidlertid flyttet til Fondation Vasarely i Aix-en-Provence.

Sydvest for Gordes ligger der en Borie-landsby, hvis velbevarede stenboliger i århundreder er blevet anvendt af nomade-fårehyrder. Disse mærkværdige huse, der er bygget af flade sten stablet ovenpå hinanden, stammer oprindeligt fra kelternes og ligurernes tid.

Hvis man passerer Gordes i nordlig retning og kører ud i bjergene, kommer man hurtigt til det ensomt beliggende cistercienserkloster, Abbaye de Sénanque (fra 1148), det ældste og bedst bevarede af Provences tre cistercienserklostre.

Provences gamle kongeby, som siden 1409 har været sæde for et af Frankrigs fineste universiteter....

Provences gamle kongeby, som siden 1409 har været sæde for et af Frankrigs fineste universiteter. Aix-en-Provence er en elegant by med en rig kulturel baggrund. I det 17. og 18. århundrede var Aix hovedbyen i departementet Bouches-du-Rhône, og en stor del af byens elegante bygninger stammer fra denne periode. Aix er en utrolig hyggelig by med en lang bred avenue med rækker af plataner. Her ligger der et utal af caféer og restauranter. Endelig er Aix Paul Cézannes by. Cézanne fødtes, arbejdede og døde i Aix. I udkanten af byen finder man den mægtige bjergkæde Sainte Victoire, som Cézanne har gjort så berømt.

En utrolig spændende by med megen atmosfære beliggende i departementet Bouches-du-Rhône. Den gamle...

En utrolig spændende by med megen atmosfære beliggende i departementet Bouches-du-Rhône. Den gamle bydel ligger i hjertet af Arles og byder først og fremmest på et utal af romerske minder. Byens største seværdighed er Les Arènes, et romersk amfiteater fra det 1. århundrede e.kr. I byen finder man ligeledes et romersk teater fra det 1. århundrede f.kr, Théâtre Antique, der ofte bruges som kulisse i forbindelse med byens mange kulturelle arrangementer, romerske bade fra det 4. århundrede samt en domkirke fra det 12. århundrede med tilhørende klostergård.

Middelalderbyen Avignon er hovedby i departementet Vaucluse. Den indre by er stadig omsluttet af...

Middelalderbyen Avignon er hovedby i departementet Vaucluse. Den indre by er stadig omsluttet af sine 5 km lange fæstningsmure med 39 tårne og syv porte. Avignon har meget at byde på. Byens største seværdighed er uden tvivl det mægtige pavepalads, som troner højt over Rhône floden. Pga. uroligheder og anarki foretrak paverne Avignon frem for Rom i næsten hundrede år (1309-77). En anden af Avignons berømte seværdigheder er Pont St-Benezet, der blev udødeliggjort i børnesangen Sur le Pont d’Avignon.

Beaumes-de-Venise er beliggende for foden af bjergkæden Dentelles de Montmirail. Beaumes-de-Venise...

Beaumes-de-Venise er beliggende for foden af bjergkæden Dentelles de Montmirail. Beaumes-de-Venise er først og fremmest kendt for sine fremragende vine, det gælder både dens meget berømte muscat vin samt dens røde Côte du Rhône vine. Beaumes-de-Venise byder på en flot gammel bydel med velrestaurerede huse, gamle fontæner og fæstningsmure. I byen finder man desuden ruinerne fra et gammelt feudalt slot fra det 12. århundrede, et kapel fra det 11 og 12. århundrede, forhistoriske grotter samt en gammel olivenmølle.

En af de smukkeste landsbyer i Lubéron. Bonnieux var i sin tid, da området hørte under pavedømmet...

En af de smukkeste landsbyer i Lubéron. Bonnieux var i sin tid, da området hørte under pavedømmet, hjemsted for adskillige biskopper. Byen bærer stadig præg af denne blomstrende periode med fantastiske villaer fra det 16., 17. og 18. århundrede. Byen domineres af en kirke fra det 12. og 15. århundrede. Hele 86 trappetrin fører op til Eglise Haute, hvorfra der er en fantastisk udsigt udover det omkringliggende landskab. I byen finder man desuden levn fra de gamle fæstningsmure fra det 13. århundrede samt det fine Musée de la Boulangerie (bagerimuseum).

Hovedstaden i Comtat Venaissin. En meget spændende by beliggende midt i vinområdet...

Hovedstaden i Comtat Venaissin. En meget spændende by beliggende midt i vinområdet Côtes-du-Ventoux. I byen finder man Frankrigs ældste synagoge, der er et minde fra middelalderen og fra dengang, da Carpentras hørte ind under pavedomstolen, og den jødiske befolkning nød udstrakt frihed til at dyrke deres religion. Carpentras er desuden kendt for sine trøfler. Man finder her det største trøffelmarked i Frankrig.

Cavaillon er Frankrigs største køkkenhave, som først og fremmest er kendt for sine gode meloner....

Cavaillon er Frankrigs største køkkenhave, som først og fremmest er kendt for sine gode meloner. Det lokale marked konkurrerer med markedet i Apt om pladsen som det største marked i Vaucluse. Den gamle bydel i Cavaillon byder på snoede gader, små, blomsterfulde pladser, velrestaurerede huse, en af Europas smukkeste synagoger fra det 18. århundrede, et jødisk museum, en katedral fra det 12. århundrede med tilhørende kloster samt en romersk triumfbue fra det 1. århundrede e.kr.

En lille beskeden landsby, som har lagt navn til det mest kendte vindistrikt i Côtes-du-Rhône. I...

En lille beskeden landsby, som har lagt navn til det mest kendte vindistrikt i Côtes-du-Rhône. I byen finder man flere vinkældre og restauranter, som sælger vine fra de lokale vinproducenter, der har ret til betegnelsen appellation côntrolée. I byen finder man bl.a. et museum, som viser den lokale vinfremstillings historie og nuværende stade.

En 15 km lang bjergkæde, beliggende syd for Nyons ved Vaison-la-Romaine. Området byder på masser...

En 15 km lang bjergkæde, beliggende syd for Nyons ved Vaison-la-Romaine. Området byder på masser af gode vandrestier, maleriske landsbyer, fine Côtes-du-Rhône vine og velsmagende gedeoste.

Fontaine-de-Vaucluse er et af de mest besøgte steder i Vaucluse. Byens største seværdighed er...

Fontaine-de-Vaucluse er et af de mest besøgte steder i Vaucluse. Byens største seværdighed er Sorgue-flodens udspring, et af naturens største undere i Provence. Vandet bryder frem i dalen oven over byen fra en 230 meter høj klippe. Det er det mest kraftfulde udspring i Frankrig og det femte mest kraftfulde i verden. Hvert år strømmer der 630 millioner kubikmeter vand ud herfra. Ved siden af floden ligger der en gammel papirmølle, hvor der siden 1300-tallet er blevet fremstillet håndgjort papir.

Gordes er en yderst interessant middelalderlandsby, som især er kendt for sin imponerende...

Gordes er en yderst interessant middelalderlandsby, som især er kendt for sin imponerende beliggenhed på toppen af en lille klippe. Byen domineres af Château de Gordes fra 1500-tallet og kirken St-Firmin. Herfra er der en fantastisk panoramaudsigt udover dalen og Lubéron bjergene. Gordes er udnævnt til en af de smukkeste landsbyer i Frankrig. Sydvest for byen ligger der en Borie-landsby, hvis velbevarede stenboliger i århundreder er blevet anvendt af nomade-fårehyrder. Disse huse, der er bygget af flade sten stablet oven på hinanden, stammer oprindeligt fra kelternes og ligurernes tid. Gordes byder desuden på et meget smukt cistercienserkloster fra 1148, Abbaye de Sénanque. På lige fod med Provences to øvrige cistercienserklostre, Le Thoronet (Var) og Silvacane (Bouches-du-Rhône), er Abbaye de Sénanque et af de reneste vidner på den primitive cistercienser arkitektur.

Miniudgave af Gorges du Verdon slugterne. Fantastisk natur. Der er adskillige vandreruter, og det...

Miniudgave af Gorges du Verdon slugterne. Fantastisk natur. Der er adskillige vandreruter, og det er endda ofte muligt at gå helt nede i bunden af dalen, da floden ofte er udtørret.

En charmerende landsby beliggende på Comtat Venaissin sletten. L’Isle-sur-la-Sorgue er først og...

En charmerende landsby beliggende på Comtat Venaissin sletten. L’Isle-sur-la-Sorgue er først og fremmest kendt for sine mange marskandiser- og antikvitetsforretninger. I denne lille by finder man ikke mindre end 300 antikvitetsforretninger. To gange om året fra påske og frem til den 15. august mødes mere end 500 antikvitetshandlere og marskandisere for at vise deres varer frem. Denne begivenhed tiltrækker et utal af besøgende fra hele verden. Byen gennemtrænges af flere kanaler, som alle er udløbere af Sorgue floden. L’Isle-sur-la-Sorgue byder desuden på flere interessante bygninger, herunder bl.a. kirken, La Collégiale ND des Anges, med sit exceptionelle barokinteriør samt La pharmacie de l’Hôpital, som huser en sjælden samling af fajancer fra Moustiers.

Camarque ligger direkte syd for Arles, og selv om dette område officielt hører ind under...

Camarque ligger direkte syd for Arles, og selv om dette område officielt hører ind under departementet Bouches-du-Rhône, er det en helt anden verden man kommer ind i. Camarque adskiller sig fuldstændigt fra alle andre områder i Provence. Camarque er et af Europas største vådområder, som dækker et areal på ca. 140.000 ha. Dette sumpede område danner de perfekte betingelser for et af Frankrigs største fuglereservater. Camarque er en spændende verden med ægte cowboys, halvvilde heste, sorte tyre, flamingoer, store saltstepper og rismarker.

Smukt beliggende i hjertet af Alpillerne på et klippeplateau i 245 meters højde. Les...

Smukt beliggende i hjertet af Alpillerne på et klippeplateau i 245 meters højde. Les Baux-de-Provence, der går for at være en af de smukkeste landsbyer i Frankrig, er en af de mest populære attraktioner i regionen og tiltrækker mere end 1.5 mil. besøgende om året. Byen er især kendt for sin exceptionelle kulturelle arv med 22 bygningsværker, klassificeret som historiske monumenter. Les Baux-de-Provence byder desuden på storslåede panoraudsigter udover Arles, Camarque og Alpillerne.

Lourmarin er en af hovedbyerne i Lubéron massivet. Byen betegnes som en af de smukkeste landsbyer...

Lourmarin er en af hovedbyerne i Lubéron massivet. Byen betegnes som en af de smukkeste landsbyer i Frankrig. Lourmarin er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle gader, gamle stenhuse med velrestaurerede facader og små, skyggefulde pladser. I Lourmarin finder man bl.a. et château fra det 15. og 16. århundrede, som bestemt er et besøg værd, et borgtårn, en gammel romansk kirke samt et bevaringsværdigt tempel.

Marseille er Frankrigs tredjestørste og ældste by og indtager i dag rollen som den vigtigste...

Marseille er Frankrigs tredjestørste og ældste by og indtager i dag rollen som den vigtigste havneby. Til trods for hvad mange tror, er Marseille en yderst fascinerende by. Den gamle havn i Marseille, Vieux port, er en spændende seværdighed med masser af liv samt et utal af restauranter. Her kan man bl.a. indtage Marseille’s verdensberømte fiskesuppe, la Bouillabaisse, der serveres med al fisken i plus diverse skaldyr.

En spændende middelalderlandsby beliggende på toppen af en lille bakke omgivet af fantastisk natur...

En spændende middelalderlandsby beliggende på toppen af en lille bakke omgivet af fantastisk natur i Petit Lubéron. Ménerbes betegnes som en af de smukkeste landsbyer i Frankrig. Byen har formået at bevare adskillige minder fra sin historiske fortid. Under religionskrigene var Ménerbes protestantisk højborg. I landsbyen kan man beundre de imponerende forsvarsværker, der blev bygget mellem det 12. og 17. århundrede, flotte, velrestaurerede huse samt en gammel stendysse, Le Dolmen de la Pichouno, et enestående eksemplar i Vaucluse.

Det legendariske bjerg, der af navn er kendt af de fleste cykelentusiaster, og som flere gange...

Det legendariske bjerg, der af navn er kendt af de fleste cykelentusiaster, og som flere gange været indlagt i Tour de France. Mont Ventoux er med sine 1912 meter det højeste bjerg i Provence. På grund af den altid hvide top – om vinteren sne og om sommeren kalkstensørken – er bjerget ligeledes kendt under navnet det skaldede bjerg. Det blæser altid på toppen af Mont Ventoux, og man skal være opmærksom på, at der i gennemsnit er 11 grader koldere end nede i dalen.

Lubéron bjergene består af to bjergmassiver, Grand et Petit Lubéron, adskilt af en smal kløft...

Lubéron bjergene består af to bjergmassiver, Grand et Petit Lubéron, adskilt af en smal kløft Combe de Lourmarin. Hele området blev i 1977 udlagt til nationalpark. Området dækker 120.000 ha og strækker sig fra Cavaillon i vest til Manosque i øst og fra Gordes i nord til Pertuis i syd. Det er et fantastisk område med uspoleret natur, perfekt til vandre- eller cykelture.

En utrolig interessant by med et utal af historiske minder. Nîmes var den første franske by, der...

En utrolig interessant by med et utal af historiske minder. Nîmes var den første franske by, der blev koloniseret af romerne og byder derfor på adskillige imponerende bygningsværker fra denne periode. Det mest imponerende monument fra romertiden er Les Arènes, et amfiteater opført 50 år f.kr., og som er det mest velbevarede efter Colosseum i Rom. I byen finder man desuden Maison Carrée, der betragtes som et af de bedst bevarede romerske templer og i hvert fald det smukkeste bygningsværk, som romerne har efterladt sig i Frankrig, Porte d’Auguste, rester af den gamle bymur samt byens gamle domkirke fra det 11. århundrede.

En lille, charmerende middelalderlandsby smukt beliggende på toppen af en lille bakke....

En lille, charmerende middelalderlandsby smukt beliggende på toppen af en lille bakke. Oppède-le-Vieux er en historisk by, der har masser at byde på. Byen domineres af en kollegialkirke fra det 12. århundrede. Derudover finder man ruinerne af et gammelt feudalt slot, flotte velrestaurerede middelalder- og renæssancehuse, gamle vaskesteder samt en del historiske værksteder og butikker.

En af de mest interessante byer i området. Byens to største seværdigheder hører til blandt Europas...

En af de mest interessante byer i området. Byens to største seværdigheder hører til blandt Europas fineste monumenter fra romertiden: Arc de Triomphe, der er rejst i år 25 f.kr., er en af de mest velbevarede romerske triumfbuer samt det gamle romerske teater, Théâtre antique, der stadig er i brug. Den gamle bydel er interessant med smalle, snoede gader, velrestaurerede husfacader og gamle, skyggefulde pladser.

Et af de fornemste minder fra romertiden i Frankrig. Pont du Gard, som spænder over floden Gard...

Et af de fornemste minder fra romertiden i Frankrig. Pont du Gard, som spænder over floden Gard, er i tre etager og 40 meter høj. Den blev bygget af romerne for at lede vand fra Gard floden til Nîmes.

Reillanne er smukt beliggende på en bjergskråning i 550 meters højde midt imellem Lubéron og...

Reillanne er smukt beliggende på en bjergskråning i 550 meters højde midt imellem Lubéron og Forcalquier i departementet Alpes-de-Haute-Provence. Det er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle gader, overdækkede passager, karakterfulde huse, små, skyggefulde pladser og smukke portaler. I byen finder man bl.a. en kirke fra det 11. århundrede, et gammelt kloster, et tårn fra det 11. århundrede samt resterne af de gamle fæstningsmure.

Landsby Robion er smukt beliggende for foden af Lubéron bjergene. Det er en rolig lille landsby –...

Landsby Robion er smukt beliggende for foden af Lubéron bjergene. Det er en rolig lille landsby – typisk provencalsk med smalle gader og små skyggefulde pladser. Byen byder på en romansk kirke, spor fra de gamle fæstningsmure samt et meget fint friluftsteater. Hvert år i juli og august er der festival de théâtre et de musique i byen.

Rousillon er en af de mest charmerende byer i området og en af de smukkest beliggende. Rousillon...

Rousillon er en af de mest charmerende byer i området og en af de smukkest beliggende. Rousillon er beliggende på røde klipper og fuldstændig omgivet af fyrreskove. Området omkring Rousillon er især kendt for sin meget okkerrigholdige jord og byens huse har en betagende dyb okkerfarve. De interessante gamle okkerminer befinder sig øst for byen. Rousillon byder desuden på fantastiske panoramaudsigter udover det omkringliggende landskab.