Alpes-Maritimes ligger klemt inde mellem Vars solsvedne højsletter mod vest og de bløde bjerge på den italienske side mod øst. Alpes-Maritimes er først og fremmest kendt for kystlinjen, der er den mest afvekslende i Sydfrankrig med klipper, rullesten, brede sandstrande og fortryllende bugter, de mondæne Riviera-byer Nice og Cannes, de flotte marinaer med lystyachts, luksushoteller og hele det fashionable liv. Men Alpes-Maritimes er meget andet, den pulserende franske Riviera har nemlig også et fredeligt – og visse steder – fuldkommen øde bagland med fantastisk natur og idylliske middelalderlandsbyer.
Læs mere om Alpes-Maritimes Alle ferieboliger i Alpes-MaritimesMod nord finder man den mægtige nationalpark Parc National du Mercantour, som strækker sig helt op til den italienske grænse og er det yderste af Alpes-Maritimes. Mercantour er kendt for sin vilde natur og har status som det mest uberørte hjørne af Europa. Selv om sommeren kan klimaet være meget barsk. Vejret er meget omskifteligt, og det kan være meget forskelligt fra dal til dal.
Udflugtsmulighederne er utallige, og der er masser af aktivitetsmuligheder i området såsom vandsport, cykling, ridning, fiskeri, hiking, tennis og drageflyvning. Med sine mange golfbaner er rivieraen ligeledes et oplagt feriemål for de golfinteresserede. Alle steder på Rivieraen kan man inden for en halv times kørsel finde gode golfbaner, som har åbent det meste af året. Skisport er desuden blevet den helt store mode i Sydfrankrig, hvor man på mindre end to timer kan flytte sig fra den palmebevoksede kyst til de højeste tinder i Alperne.
Alpes Maritimes har subtropisk klima. Det bevirker, at vinteren som regel er mild og solrig, og sommeren hed og regnfattig. På Côte d’Azur kan man regne med 2.700 solskinstimer om året, men varmen er som regel ikke ulidelig, fordi der gerne blæser en frisk brise ude fra Middelhavet. I højsæsonen stiger temperaturen til 25-30 grader. Det vil dog være noget varmere inde i landet, hvor luftfugtigheden til gengæld er lavere. Temperaturen ligger normalt på omkring 13-15 grader om vinteren men noget koldere inde i landet. Normalt er det regntid i løbet af efteråret og foråret. Både efterår og forår kan man opleve den hårde vind, la Tramontane, der dog ikke forekommer så ofte her, som Mistralen forekommer længere vestpå. Jo nærmere man kommer Rhône-dalen, des mere udtalt bliver det.
Antibes blev grundlagt af grækerne under navnet Antipolis ”byen overfor”, og her menes overfor en anden græsk by, Nikaia, som i dag går under navnet Nice. Desværre er der ikke længere noget tilbage, der minder en om denne tidlige periode bortset fra nogle enkelte genstande, som nu befinder sig på bymuseet. Da romerne kom til, tog de fat og...
Auribeau-sur-Siagne er en typisk middelalderlandsby med snævre gader og gamle stenhuse. Et blomstervæld dufter og stråler i alle farver. Udover en tur rundt i den gamle by kan det anbefales at gå en tur ned til floden på den sydvestlige side af byen, men man skal være opmærksom på, at turen op igen er temmelig anstrengende. Byen domineres af en...
Biot er en meget populær middelalderlandsby, som faktisk stammer helt tilbage fra 154 før Kristus. Biot er ligeledes gammelt tempelridder-domæne, og her findes stadig gamle fæstningsværker som Porte des Migraniers fra 1566. På trods af at Biot ofte er overrendt i højsæsonen, opretholder den alligevel sin naturlige charme med sine middelalderlige...
Nedenfor ligger den charmerende gamle bydel med sine smalle, snoede gader og hvælvede passager mellem høje middelalderlige bygninger. Byen byder desuden på et gammelt rådhus, et klokketårn og et smukt kapel, Chapelle des Pénitents Blancs. Her er et par småbutikker, restauranter og caféer. Cabris har gennem årene tiltrukket et utal af kunstnere...
Den befæstede Haut-de-Cagnes ligger på toppen af et mindre bjerg. Den er gennemskåret af stejle, snoede gyder og trappeopgange og masser af små idylliske pladser. Haut-de-Cagnes er mest interessant på grund af den gamle Grimaldiborg fra det 14. århundrede. På pladsen foran slottet er adskillige caféer og natklubber, og her kan være meget livligt...
Cannes har egentlig kun få seværdigheder. Det gælder naturligvis først og fremmest den umådeligt kendte La Croisette med palmer, dyre restauranter, designerbutikker samt det meget berømte hotel Carlton, som har huset langt flere berømtheder og kronede hoveder end noget andet hotel i Europa. Så er der lystbådehavnen med de mange fabelagtige...
Stranden tiltrækker hver sommer et utal af turister, som valfarter hertil fra de nærliggende hoteller og feriecentre. Hele vejen langs strandpromenaden er der små strandkiosker samt et par restauranter, hvor man kan få en bid mad og samtidig nyde den smukke udsigt udover Middelhavet og Cannes-bugten. Der er desuden parkeringspladser langs hele...
Cantaron er en meget lille by, men den gamle bydel er bestemt et besøg værd. Der findes adskillige gode vandreruter i området. Den bedste udsigt over dalen får man fra den nærliggende landsby Saut de Millo.
Carros udmærker sig ved at være helt uspoleret af turister og desuden meget velholdt. Den er udnævnt til at være en af området smukkeste landsbyer, og det er bestemt ikke uden grund. Carros har nemlig formået at bevare sin provencalske autenticitet med sine mange blomsterfulde gader, stejle, stenbelagte trappegader, skyggefulde pladser og gamle...
Eze er uden tvivl noget af det mest pittoreske man kan finde på Côte d’Azur, og man må derfor være indstillet på, at man ikke er alene om at klatre op i denne fantastiske bjerglandsby. Trængsel er den pris man må betale for at få denne oplevelse, hvis man ikke er så heldig, at man kan komme uden for sæsonen. Øverst oppe i byen ligger resterne af...
Gattières er en gammel landsby med charmerende middelalderlige gader, små blomstrende pladser og smukke, gamle fontæner. Her er gamle, hvælvede huse fuld af charme, facader og porte fra det 18. århundrede, nænsomt restaureret. Man kan ligeledes finde lokale kunsthåndværkere: silkemaleri, skulpturer, snedkerarbejde og smedjejern. Gattières er...
Byen er en charmerende, lille og typisk sydfransk kystby med dagligvarebutikker samt gode og billige restauranter – åbent hele året rundt. I Golfe-Juan finder man ligeledes en forholdsvis ny, stor og meget besøgt marina, hvor der ligger et hav af restauranter og caféer. Her ligger også en stor friluftsscene, hvor der sommeren igennem spilles...
Man fornemmer ikke Grasse som en ren turistby. Det er ikke souvenirbutikker, som dominerer i Grasse. Den gamle by i Grasse, vielle ville, er stor, gammel og umådelig interessant. I den gamle bydel fremstår gaderne stadig som i middelalderen – snævre passager og trappegader, smalle, mørke tunneller, hvor solen aldrig trænger ned. Bor man i Grasse...
Stranden i Juan-les-Pins er smal men meget fin. Her er masser af butikker, restauranter, natklubber og et kasino. Her er et kogende liv om sommeren og et specielt natteliv, især for unge mennesker. Der er mest liv omkring kasinoet fra 1908, Palais des Congrès, og fyrrelunden Penedès, der går ned til kysten, og som er ramme om en jazzfestival i...
Château de Marquis de la Gaude, som tidligere var en ruin, fremstår helt nyrestaureret. Denne imposante bygning dominer hele landsbyen, men desværre er det ikke muligt at komme indenfor, da château’et i dag er i privat eje. Gå en tur gennem byens snævre gader, og du vil opdage flotte husfacader, som på smukkeste vis er restaureret. La Gaude er en...
Le Rouret, som er omgivet af olivenlunde, pinjer og cypresser, er en rigtig provencalsk landsby, som har bevaret en del af sine gamle stenhuse, en plads beplantet med platantræer, hvor der ligeledes ligger en kirke med et fritstående klokketårn, en fontæne fra 1851 samt et fint lille kapel, som imidlertid er omdannet til et dansested. Le Rouret...
Menton er fuld af gamle bygninger, restaureret på smukkeste vis. Et godt eksempel herpå er de farverige bygninger, der ligger rundt om Place Ardoino heriblandt rådhuset, Hotel de ville. Den gamle by, Vieux Menton, har et meget attraktivt gågadeområde – fuld af butikker og caféer og med et væld af små snævre gader og meget farverige...
Denne landsby overrumpler en med sin charme, smukke og velrestaurerede huse, imponerende porte og blomster overalt – her er der virkelig kælet for detaljerne. Mougins har da også forført et hav af malere, kunstnere og andre kendte personligheder, herunder bl.a. Picasso (som tilbragte de sidste 15 år af sit liv her), Cocteau, Fernand Léger, Paul...
Nice har i århundreder været et yndet feriested, og byen har tiltrukket konger og fyrster fra hele verden, hvilket de mange luksushoteller i Nice vidner om. I starten af 1800-tallet blomstrede en engelsk koloni op, engelske aristokrater strømmede til kysten og koloniserede i realiteten det meste af kyststrækningen. Det var også englænderne, som...
Peillon er en bilfri by. Vejen op til Peillon ender ved pladsen ved indgangen til byen, hvor bilen parkeres. Der er ingen forretninger i byen udover en kunsthåndværkerbutik samt et par hoteller/restauranter ved indgangen til byen. Her er rige muligheder for at slappe af i de yderst charmerende og rolige omgivelser. Der er samtidig aldeles gode...
Oprindeligt var Roquefort-les-Pins en fæstning, derefter lensgods. Roquefort-les-Pins er ikke en egentlig by, det er faktisk nærmere en sammensmeltning af mange små landsbyer, adskilt af smuk vegetation og fyrreskove. Der findes ingen egentlige attraktioner i Roquefort-les-Pins, men livskvaliteten er til gengæld i top i et middelhavsområde, som...
Baou de St. Jeannet ser utrolig stejl og utilgængelig ud, men det er på trods heraf muligt at bestige den. Fra toppen er der både udsigt til de franske og italienske alper. Dette enorme klippemassiv har tiltrukket et utal af kunstnere, blandt de mest kendte Renoir, Poussins, Fragonard og Chagall. St-Jeannet ligger på en naturskabt terrasse...
St-Laurent-du-Var er en dynamisk lille kystby, som især kan tilbyde et væld af fritidsaktiviteter: Herunder alle former for vandsport (også for handicappede), kulturelle og kunstneriske arrangementer, musicals og ikke mindst gåture på den flotte promenade.
St-Paul-de-Vence hævdes at være den mest besøgte turistattraktion i Frankrig efter Mont St-Michel. St-Paul-de-Vence er en af de smukkeste og mest pittoreske landsbyer i området. Det er samtidig en af de mest intakte middelalderlandsbyer i hele regionen. Alt er velholdt. Intet får lov til at forfalde. Det er overvældende. St-Paul-de-Vence er...
Théoule-sur-Mer har flere attraktioner at byde på. Det gælder f.eks. en tidligere sæbefabrik, som er forvandlet til et slot og et helt kvarter med kugleformede luksusvillaer, tegnet af den ungarske arkitekt Antti Lovag. Disse villaer består af et system af indbyrdes forbundne kugler med cylindriske korridorer, ovale døråbninger, døre af fiberglas...
Tourrettes-sur-Loup går under navnet viol byen, og det er bestemt ikke en tilfældighed. I århundreder har man nemlig dyrket denne blomst, og det er den dag i dag stadig en af hovedaktiviteterne i byen. Violen bliver hyldet hvert år i marts ved en storstilet blomsterfestival. Man bør parkere bilen udenfor byen, da det stort set er umuligt at finde...
Den gamle bydel har bevaret sit middelalderlige præg, men det er samtidig en meget livlig by. I modsætning til de fleste andre landsbyer i baglandet, er gaderne her lagt i fine symmetriske rektangler nøje projekteret efter romersk eksempel af munkene på Lérins øerne. Valbonne er omsluttet af befæstede huse. Der er fire indgange til byen, to på...
Vence er en malerisk gammel domkirkeby, som ligger på et forbjerg i 400 meters højde. Byen er godt beskyttet mod nord af bjerge, der når op i 1000 meters højde. Fem byporte fører ind til Vences middelalderlige bydel. Den ældste og mest imponerende er Porte de Peyra, som stammer fra det 14. århundrede. Gennem denne kommer man ind på Place du Peyra...
Udover at være en af baserne for den franske middelhavsflåde er Villefranche, pga. sin dybe bugt, ligeledes et yndet mål for krydstogtskibe. De store krydstogtsskibe lægger til her et døgns tid og kører deres gæster til Nice, Cannes eller Monaco i busser. Mange af krydstogsgæsterne bliver dog også i Villefranche, men det er heldigvis ikke gået ud...
Villeneuve-Loubet er især kendt for at være mesterkokken Auguste Escoffier’s (1847-1936) fødeby. Auguste Escoffier har bl.a. været køkkenchef på Grand Hôtel i Monte Carlo samt på Savoy i London, og det var ham, som opfandt Bombe Néro og Pêche Melba. Han har fået sit eget museum i Villeneuve-Loubet, hvor der bl.a. er udstillet 5000 menukort med...
Desuden er Mandelieu-la-Napoule et fantastisk godt udgangspunkt for vandreture i Estérel bjergene, Gorges-du-Verdon samt selvfølgelig de sydlige Alper. Mandelieu-la-Napoule tilbyder ligeledes en af Frankrigs ældste golfbaner, Cannes-Mandelieu Old Course. Det er en meget spændende bane med originalt og hyggeligt klubhus. Til banen hører der to...
Med en udstrækning på 2 km² er Monaco verdens mindste land. Monaco har fået tilnavnet middelhavets Manhatten med skyskrabere og pragtvillaer. Monaco er et konstitutionelt monarki og Grimaldi familien med fyrst Albert i spidsen har regeret Monaco siden 1297. Monaco består af tre sammenvoksede byer: Den gamle bydel Monaco-Ville med fyrstepaladset...
06.466 | Feriehus St-Paul-de-Vence, Frankrig
06.971 | Feriehus Tourrettes-sur-Loup, Frankrig
06.962 | Feriehus Golfe-Juan, Frankrig
06.354 | Feriehus Tourrettes-sur-Loup, Frankrig
En utrolig spændende by med megen atmosfære beliggende i departementet Bouches-du-Rhône. Den gamle bydel ligger i hjertet af Arles og byder først og fremmest på et utal af romerske minder. Byens største seværdighed er Les Arènes, et romersk amfiteater fra det 1. århundrede e.kr. I byen finder man ligeledes et romersk teater fra det 1. århundrede f.kr, Théâtre Antique, der ofte bruges som kulisse i forbindelse med byens mange kulturelle arrangementer, romerske bade fra det 4. århundrede samt en domkirke fra det 12. århundrede med tilhørende klostergård.
Aubagne ligger øst for Marseille og lidt inde i landet. Byen er især kendt for at være den provencalske forfatter Marcel Pagnols fødeby. Pagnol-selskabet har afstukket en gårute af 3 timers varighed i det bakkede landskab omkring byen. Turen fører en rundt til de steder Pagnol har beskrevet i sine bøger, og hvor bøgerne er filmatiseret.
Middelalderbyen Avignon er hovedby i departementet Vaucluse. Den indre by er stadig omsluttet af sine 5 km lange fæstningsmure med 39 tårne og syv porte. Avignon har meget at byde på. Byens største seværdighed er uden tvivl det mægtige pavepalads, som troner højt over Rhône floden. Pga. uroligheder og anarki foretrak paverne Avignon frem for Rom i næsten hundrede år (1309-77). En anden af Avignons berømte seværdigheder er Pont St-Benezet, der blev udødeliggjort i børnesangen Sur le Pont d’Avignon.
Meget populær middelalderlandsby beliggende i departementet Alpes Maritimes, som er mest kendt for sine glasting med luftblærer. Her finder man ligeledes et meget interessant Fernand Léger-museum.
Cagnes-sur-Mer, der er beliggende mellem Nice og Antibes, byder først og fremmest på en smuk gammel befæstet bydel, Haut-de-Cagnes, som er højt beliggende på toppen af et mindre bjerg. Byen er gennemskåret af stejle, snoede gyder og trappeopgange og masser af små, idylliske pladser. Øverst oppe i byen finder man den gamle Grimaldiborg fra det 14. århundrede.
Den mest mondæne by ved den franske riviera med den lange, elegante strandpromenade La Croisette og det luksuriøse Hotel Carlton. Ud for Cannes finder man den lille øgruppe, Îles de Lérins, som omfatter øerne Ste Marguerite og St-Honoret. To meget charmerende småøer med blomstrende flora. Ste Marguerite, som er den første af de to øer, er næsten dækket af fyrreskov. Den er især kendt, fordi det var her ”Manden med jernmasken”, hvis sande identitet ikke kendes den dag i dag, sad indespærret. På St-Honoret ligger der et meget flot gammelt kloster fra det 11. århundrede. St-Honoret var før i tiden et religiøst centrum for hele Sydeuropa og ejede det meste af jorden langs middelhavskysten, herunder Cannes. Der bor stadig munke på øen. Et museum og en kirke er åbent for besøgende.
Cassis er et charmerende, lille fiskerleje, beliggende mellem to storslåede fredede naturområder: Cap Canaille, som med sine 416 meter er Europas største klippemassiv, og les Calanques, en fredet klippekyst, der går fra Cassis til Marseille. Den udgøres af tolv smalle og dybe vige med krystalklart vand. I bunden af disse vige er der små hyggelige strande. Fra havnen går der turbåde flere gange dagligt. Les Calanques er et absolut must. Det anbefales for øvrigt at køre op ad Route des Crètes, som slynger sig op og ned og ender nede i la Ciotat. Her får man den ene panoramaudsigt efter den anden – helt fantastisk.
Cavaillon er Frankrigs største køkkenhave, som først og fremmest er kendt for sine gode meloner. Det lokale marked konkurrerer med markedet i Apt om pladsen som det største marked i Vaucluse. Den gamle bydel i Cavaillon byder på snoede gader, små, blomsterfulde pladser, velrestaurerede huse, en af Europas smukkeste synagoger fra det 18. århundrede, et jødisk museum, en katedral fra det 12. århundrede med tilhørende kloster samt en romersk triumfbue fra det 1. århundrede e.kr.
Er næsten vokset helt sammen med nabobyen St. Raphaël. I Fréjus finder man en karakteristisk fransk strandpromenade med hyggelige, små caféer og et væld af restauranter, barer og diskoteker, som syder af liv hver aften. Lystbådehavnen i Fréjus er det naturlige samlingspunkt om aftenen. Her er ægte stemning og atmosfære. Der findes desuden en del romerske minder i byen, bl.a. en mindre arena, der stadig bruges til koncerter og tyrefægtninger. I Fréjus finder man desuden en stor forlystelsespark med vandland.
Golfe-Juan, som ligger mellem Cannes og Antibes, byder først og fremmest på en af de allerbedste strande på den franske Middelhavskyst, en flot marina, restauranter, caféer og butikker. Det var bl.a. her Napoleon gik i land i 1815, da han var flygtet fra Elba. I Golfe- Juan finder man ligeledes en 5 hektar stor offentlig park, Exflora Park, som viser forskellige slags haver fra middelhavsområdet, sådan som de så ud i romertiden og i det overdådige 19. århundrede.
Ligger på grænsen mellem Alpes-de-Haute-Provence og Var. De betagende slugter Gorges du Verdon er et af Europas største naturfænomener - en helt fantastisk oplevelse, som man ikke bør være foruden. Verdon-floden, som skærer sig op til 700 meter ned i klippen, byder på vandreture, bjergbestigning, kanosejlads og rafting.
Frankrigs parfumecentrum med fremstilling af parfumeekstrakt og essenser. Grasse er smukt beliggende i 333 meters højde i baglandet ved Cannes. Den gamle bydel er meget spændende med en stor labyrint af gader og snævre passager. Her ligger der et utal af små, interessante butikker.
Istres er smukt beliggende ved den store indsø Etang de Berre midt imellem Marseille og Camarque. Den gamle bydel, der ligger midt i byen, er yderst charmerende og typisk provencalsk med smalle, snoede gader, gamle stenhuse og skyggefulde pladser. I byen finder man desuden adskillige hyggelige parker og blomsterfulde avenuer. Udsigtstårnet i kirken Notre Dame de Beauvoir tilbyder en fremragende panoraudsigt udover byen og nærliggende omgivelser.
Camarque ligger direkte syd for Arles, og selv om dette område officielt hører ind under departementet Bouches-du-Rhône, er det en helt anden verden man kommer ind i. Camarque adskiller sig fuldstændigt fra alle andre områder i Provence. Camarque er et af Europas største vådområder, som dækker et areal på ca. 140.000 ha. Dette sumpede område danner de perfekte betingelser for et af Frankrigs største fuglereservater. Camarque er en spændende verden med ægte cowboys, halvvilde heste, sorte tyre, flamingoer, store saltstepper og rismarker.
La Ciotat er smukt beliggende ved en bugt og bag klippefremspring. Ligesom Cassis har la Ciotat også et par calanques, men de er dog ikke så interessante som dem ved Cassis. Den gamle by med sine mange historiske monumenter vidner om en rig fortid. Det var her de berømte Lumière brødre, med deres opfindelse af kinematografen i 1899, skabte grundlaget for nutidens filmkameraer. I La Ciotat finder man ligeledes verdens allerførste biograf fra 1895.
Le Cannet er højt beliggende lige ovenover Cannes, hvorfor der herfra er en fantastisk panoramaudsigt udover Cannes bugten og øgruppen, Îles de Lérins. Le Cannet er især kendt for at være et kunstnerkvarter, og gadebilledet domineres af kunstværksteder og gallerier. Det er en utrolig hyggelig og malerisk gammel by med velrestaurerede huse, smalle, stejle gader med et utal af små, hyggelige restauranter og caféer.
Mandelieu-la-Napoule er en badeby beliggende mellem Cannes og Fréjus. Den byder på gode strande, en flot marina, masser af restauranter og caféer samt et utal af vandaktiviteter.
Manosque er en travl industriby, der huser Frankrigs nationale atomforskningscenter, Cadarache. Dette har bevirket, at mange videnskabsfolk og deres familier har slået sig ned i byen, hvilket har været med til at give byen et dynamisk og moderne præg. Heldigvis har dette ikke har ødelagt byens middelalderlige karakter. To porte fra 1100-tallet fører ind til den yderst interessante, gamle bydel, der er fodgængerområde. Den gamle bydel byder på snævre, overdækkede gader, små hyggelige pladser og gamle stenhuse samt en smuk gammel kirke med det sædvanlige provencalske smedjejernstårn i toppen. Det var bl.a. her i byen, at den store provencalske forfatter Jean Giono boede hele sit liv og skrev sine bøger om det møjsommelige liv i det høje Provence. I Centre Jean Giono berettes hans livshistorie.
Marseille er Frankrigs tredjestørste og ældste by og indtager i dag rollen som den vigtigste havneby. Til trods for hvad mange tror, er Marseille en yderst fascinerende by. Den gamle havn i Marseille, Vieux port, er en spændende seværdighed med masser af liv samt et utal af restauranter. Her kan man bl.a. indtage Marseille’s verdensberømte fiskesuppe, la Bouillabaisse, der serveres med al fisken i plus diverse skaldyr.
Fyrstedømmet Monaco (31.842 indb.) er en suveræn stat beliggende ud til Middelhavet og omkranset af det franske departement Alpes Maritimes. Med en udstrækning på 2 km² er Monaco verdens mindste land. Monaco har fået tilnavnet Middelhavets Manhatten. Det er tæt besat med skyskrabere og pragtvillaer. Monaco er et konstitutionelt monarki og fyrst Alberts familie, Grimaldierne, har regeret Monaco siden 1297. Monaco består af tre sammenvoksede byer: Den gamle bydel Monaco-Ville med fyrstepaladset på toppen af en klippe, Monte-Carlo med det meget berømte spillekasino og beboelseskvarteret la Condamine, som omfatter den store lystbådehavn.
Lubéron bjergene består af to bjergmassiver, Grand et Petit Lubéron, adskilt af en smal kløft Combe de Lourmarin. Hele området blev i 1977 udlagt til nationalpark. Området dækker 120.000 ha og strækker sig fra Cavaillon i vest til Manosque i øst og fra Gordes i nord til Pertuis i syd. Det er et fantastisk område med uspoleret natur, perfekt til vandre- eller cykelture.
Fantastisk middelalderbjerglandsby med smuk beliggenhed. Her finder man ligeledes et af de mest populære spisesteder i Frankrig, Moulin de Mougins.
Hovedbyen i departementet Alpes Maritimes, Frankrigs femtestørste by og den vigtigste by ved rivieraen. Berømt for sin smukke beliggenhed ved Baie des Anges og omgivet af bjerge. Nice byder først og fremmest på en meget interessant, gammel bydel, den smukke strandpromenade Promenade des Anglais, det moderne kunstmuseum samt Chagall og Matisse museer.
Byder først og fremmest på en kæmpemæssig basilika, hvor Maria Magdalene påstås at ligge begravet. Ifølge legenden led Maria sammen med sit hellige følge skibbrud og reddede sig i land på kysten ud for Camargue. Denne store basilika, opført mellem 1296 og 1532, regnes for at være et af de mest imponerende eksempler på gotisk arkitektur i Provence. Lidt syd for byen finder man den hule, hvor det påstås, at Maria Magdelene har tilbragt 30 år af sit liv, før hun døde i St-Maximin. Det kræver en god gåtur gennem tæt skov at nå frem til grotten. De gamle kvarterer i den middelalderlige bydel, som ligeledes er det jødiske kvarter, er meget hyggeligt at gå rundt i med sine gamle huse med facader fra det 13. århundrede samt de gamle fæstningsvolde fra det 14. århundrede.
Kunstnerbyen St-Paul-de-Vence er en af de smukkeste og mest pittoreske landsbyer i området. Her finder man bl.a. Auberge Colombe d’Or, en af Sydfrankrigs mest berømte restauranter.
Er næsten vokset helt sammen med nabobyen Fréjus. Har siden midten af 1800-tallet været et yndet feriested med fine sandstrande, marina og gode shoppingmuligheder. Det var her Napoleon gik i land, da han kom fra Egypten i 1799, og det samme gjorde de fransk-amerikanske styrker i 1944. En af de største seværdigheder i byen er en tempelridderkirke fra det 12. århundrede.
Denne by er en af de helt store perler i Bouches-du-Rhône. St-Rémy-de-Provence er især kendt, fordi den er utrolig rig på historiske og kulturelle minder. Her finder man bl.a. resterne fra den gallo-romanske by Comptoir de Glanum, grundlagt i det 3. århundrede f.kr, og senere brugt af romerne under Julius Cæsar. Der foretages stadig udgravninger på stedet. Les Antiques i udkanten af byen byder desuden på to enestående romerske bygningsværker, en triumfbue fra det 1. århundrede f.kr. samt et meget velbevaret mausoleum.
Oprindeligt et lille, ubetydeligt fiskerleje, indtil Brigitte Bardot, Françoise Sagan og andre berømtheder i 1950’erne opdagede stedet og i årene efter trak hele jetsettet med sig. Dette usædvanlige feriested tiltrækker i højsæsonen i august omkring 80.000 turister. Byen er på trods af det store cirkus om sommeren bestemt en oplevelse værd.
En yderst charmerende middelalderlandsby beliggende mellem Cannes og Nice kun 14 km fra kysten. Er især kendt for sin dyrkning af violer. Tourrettes-sur-Loup er bestemt et besøg værd.