Hold ferie i Villeneuve-Loubet

Villeneuve-Loubet er en lille ferieby, der ligger langs kysten mellem Nice og Antibes. Et ophold her giver mange muligheder for at udforske Côte d’Azur, herunder berømte destinationer som Nice, Cannes, Antibes og Monte Carlo. Derudover kan man også opleve det spændende bagland med charmerende middelalderbyer som Vence, Saint-Paul-de-Vence, Mougins, Biot og Grasse. Den internationale lufthavn i Nice ligger kun 15 minutters kørsel væk.

Byen er uadskilleligt forbundet med Marina Baie-des-Anges, et stort og arkitektonisk meget spændende og atypisk kompleks med i alt 1600 lejligheder. Komplekset, der består af fire bygninger, ligger omkring en marina direkte ved Middelhavet. På stedet findes der både restauranter og indkøbsmuligheder.

Den middelalderlige landsby Villeneuve-Loubet ligger lidt tilbagetrukket fra kysten midt imellem Nice og Antibes. Villeneuve-Loubet er en charmerende lille by med snoede gader, idylliske pladser og små hyggelige restauranter. Villeneuve-Loubet domineres af et middelalderslot, der i sin tid tilhørte familien Villeneuve.

Villeneuve-Loubet er især kendt for at være mesterkokken Auguste Escoffier’s (1847-1936) fødeby. Auguste Escoffier har bl.a. været køkkenchef på Grand Hôtel i Monte Carlo samt på Savoy i London, og det var ham, som opfandt Bombe Néro og Pêche Melba.

Han har fået sit eget museum i Villeneuve-Loubet, hvor der bl.a. er udstillet 5000 menukort med menuer fra store, kendte middage, talrige fotos, bl.a. fra den lejlighed, hvor Escoffier blev ridder af Dannebrog, ting i marcipan og glasur samt adskillige andre ting, der har en tilknytning til kogekunsten.

Find dit næste drømme-feriehus i Villeneuve-Loubet 👉 her.

Book feriebolig i Villeneuve-Loubet
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Le Château de Villeneuve: Fredet monument fra middelalderen. Guidede besøg arrangeres af turistkontoret onsdage og fredage fra marts til oktober.

Den gamle by (Vieux Village): Charmerende middelalderby med smalle gader, stenhuse og autentisk landsbystemning.

Église St. Marc: Historisk kirke med klassisk middelalderarkitektur, beliggende centralt i byen.

Le Pont sur Loup: Gamle bro over floden Loup, kendt for sin pittoreske beliggenhed og historiske charme.

La fresque murale de Robert Roque: Stor vægmaleri af kunstneren Robert Roque, som pryder en af byens centrale facader.

Musée de l’Art Culinaire Escoffier: Museum dedikeret til den berømte kok Auguste Escoffier, med fokus på gastronomi og kokkekunst.

Marina Baie des Anges: Moderne marina med elegante lejligheder, restauranter og caféer, populært sted for både sejlsport og promenade.

Arkæologiske minder: Rester af en mur fra et stort tempel fra det 7. århundrede f.Kr., som vidner om områdets tidlige bosættelser.

Le Parc du Loup: Botanisk park med 167 forskellige middelhavsplanter, et fredeligt sted til gåture og naturoplevelser.

Le Parc de Vaugrenier: Stor park med en lille ferskvandssø, som tiltrækker adskillige fuglearter og er populær blandt naturelskere og familier.

Aktiviteter i Villenueve-Loubet

Provencalsk marked: Onsdag og lørdag morgen.

Marskandisermarked (Brocante): Hver søndag.

Tennis: Lokal tennisklub med 15 baner.

Fitness og sportsfaciliteter: Flere muligheder i byen.

Le Village des Fous – en populær forlystelses- og aktivitetspark med over 30 forskellige lege og spil for både børn og voksne på ca. 2 hektar.

Marineland, Antibes: Europas største marineshow med springende og dansende delfiner samt spækhuggere. marineland.fr

Vandsport: Surfing, motorbåde, dykning, fiskeri m.m.

Udlejning af udstyr: Surfbræt, katamaran, kajak, vandscooter, jet ski, kano, bananbåde m.m.

Gåture: Markerede ruter, som forbinder den gamle by med vandet.

Udlejning af cykler og mountainbikes: To- og firehjulede køretøjer til rådighed.

Parakite og sejladsaktiviteter: Til de mere eventyrlystne.

Golf: Mange baner i Alpes-Maritimes. Guide på fransk: ffgolf.org

Skisport: Flere skisportssteder indenfor rimelig afstand. Nærmeste: Andon (45 km nord for Montauroux) med 3 km pister, 22 pister og 8 lifte. skifrance.fr

Andre byer i nærheden:

Cagnes-sur-Mer

Cagnes-sur-Mer er centralt beliggende på Den Franske Riviera midt imellem Nice og Antibes. Det er e...

Læs mere om Cagnes-sur-Mer

Nice

Nice er den vigtigste by på den franske middelhavskyst, Côte d’Azur, kendt for sin smukke beliggenh...

Læs mere om Nice

La Gaude

Den lille middelalderby La Gaude er smukt beliggende på en bjergkam mellem Vence og Nice i meget fr...

Læs mere om La Gaude