Nice ligger ved Middelhavet i det sydlige Frankrig og er kendt for sin kombination af strand, byliv og kultur. Byen kombinerer strande, promenade, byliv og kultur og egner sig både til korte ophold og længere ferier. Mange vælger at holde ferie i Nice i feriehuse eller ferielejligheder, uanset om man ønsker at bo tæt på stranden, den gamle bydel eller i mere rolige kvarterer uden for centrum.
{{tab.name}}
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier
Nice er den vigtigste by på den franske middelhavskyst, Côte d’Azur, kendt for sin smukke beliggenhed ved "Baie des Anges", omgivet af bjergskråninger. Nice hører til i top 5 blandt danskernes foretrukne rejsemål, og det er ikke uden grund. Nice byder på et væld gode museer, en interessant gammel bydel, mange spændende butikker, en imponerende strandpromenade samt et herligt café- og restaurantliv. Den internationale lufthavn, "Aéroport Nice Côte d’Azur", ligger i udkanten af byen, og der er gode togforbindelser.
Nice’s største attraktion er den gamle bydel "Vielle Ville" eller "Vieux Nice", som den også kaldes. Her finder man en labyrint af snævre, snoede gader, tætpakkede røde tegltage, små hyggelige pladser, et væld af butikker samt et stort udvalg af gode og mindre gode restauranter.
Nice byder desuden på kystens smukkeste strandpromenade, "Promenade des Anglais". Navnet kommer sig af, at det var engelske aristokrater, der i starten af 1800-tallet, anlagde den storstilede promenade. I dag er den brede promenade, La Prom, Nice’s vartegn, hvor skatere og rulleskøjteløbere, pensionister og turister færdes side om side.
Foran strandpromenaden ligger byens mange strandafsnit. Flere af disse ejes af hoteller, og her skal man både betale entré og for at leje solsenge. Til gengæld er der flere steder servering ved solsengen, ligesom der ligger en restaurant i tilknytning til stranden. Heldigvis er flere afsnit af stranden gratis. Det mest populære ligger lige over for kasinoet. Herfra er det muligt at leje jetski og vandcykel eller for at stå på vandski. Bemærk at på nær et enkelt lille strandafsnit er alle strandene stenstrande. Husk derfor badeskoene.
Ud over "Vieux Nice" og "Promenade des Anglais" er der mange flere seværdigheder at udforske. "Musée Marc Chagall" rummer en imponerende samling af kunstnerens værker, mens "Musée Matisse" tilbyder indblik i Henri Matisse’ liv og kreative proces. Den ikoniske "Cathédrale Sainte-Réparate" i den gamle bydel er et besøg værd med sin smukke barokke arkitektur.
For dem, der er glade for naturen, er "Colline du Château" et must. Denne park tilbyder en storslået udsigt over byen og havet samt adgang til smukke haver og ruinerne af den gamle borg.
"Cours Saleya", markedet i den gamle bydel, er berømt for sine blomster- og fødevareboder, hvilket gør det til et perfekt sted at få en smagsprøve på lokale delikatesser.
Desuden giver "Nice Carnival", der finder sted hver februar, en farverig og festlig oplevelse med parader, blomsterdekorationer og livemusik, der tiltrækker besøgende fra hele verden.
Nice er altså en by, der kombinerer kunst, kultur, historie og smuk natur, hvilket gør den til en uforglemmelig destination på Côte d’Azur.
Inspiration til din ferie:
Seværdigheder:
Vieux Nice: den gamle bydel
Cours Salaya: Blomstertorvet i den gamle bydel
Palais Lascaris: et fornemt herskabshus fra det 17. århundrede beliggende i Rue Droit i den gamle bydel.
Promenade des Anglais: Herunder det berømte Hôtel Negresco med sine livréklædte dørvogtere, den store rotonde inde i den paladsagtige bygning, de store prismekroner og luksussuiter, som alle er forskellige indrettet med kostbarheder og antikviteter. Hotellet er blevet fredet og udnævnt til nationalt monument.
Rocher du Château.
Musée d’Art Moderne et d’Art Contemporain: Museum for moderne kunst – her kan bl.a. ses en stor samling avantgarde-kunst.
Place Masséna: Byens navle med de store rosafarvede bygninger og det grandiose vandfald.
Palais Masséna: Italiensk præget villa, bygget i år 1900, som i dag er indrettet til museum, som omfatter en malerisamling, en samling af smykker og fajancer.
Musée des Beaux-Arts: Omfattende impressionistisk og postimpressionistisk samling.
Musée National Message Biblique Marc Chagall: Huser en omfattende samling af Marc Chagalls arbejder: http://www.musee-chagall.fr/
Les Arènes Romaines: Et romersk teater fra det 3. århundrede og resterne af romerske bade. Her afholdes der hvert år i juli måned en storstilet jazzfestival, der tiltrækker mere end 50.000 tilskuere.
Musée Matisse: Kort før sin død i 1954 testamenterede Matisse sine værker til byen: http://www.musee-matisse-nice.org/ Franciskanerkloster og klosterhave anlagt i italisk stil.
Notre-Dame-de-l’Assomption og Musée Franciscain.
Karneval: Det stort anlagte karneval afholdes i februar måned.
Golf - Der ligger et væld af golfbaner i departementet Alpes Maritimes. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.
Andre byer i nærheden:
Cagnes-sur-Mer
Cagnes-sur-Mer er centralt beliggende på Den Franske Riviera midt imellem Nice og Antibes. Det er e...