Hvor Middelhavet møder kultur og historie

Den Franske Riviera – også kendt som Côte d’Azur – er uden tvivl Europas mest ikoniske kyststrækning. Langs Middelhavets azurblå vand strækker regionen sig ved Alpernes fod fra Bandol i vest til Menton i øst og rummer en enestående kombination af natur, kultur og historie. Her finder man nogle af Frankrigs mest berømte byer – steder, der gennem årtier har tiltrukket kunstnere, kongelige, filmstjerner og jetsettere fra hele verden.

Men Den Franske Riviera er meget mere end fashionable kystbyer, paladshoteller og eksklusive villaer. Regionen byder også på gamle fiskerlejer med snævre gader og farverige både, indbydende badesteder med skønne strande, eksotiske haver og smukke parker. Bag kysten åbner et varieret og bjergrigt landskab sig med fredelige dale, dramatiske udsigter og autentiske middelalderbyer, hvor livet stadig leves i et roligere tempo. Hertil kommer et imponerende udvalg af museer og kulturelle seværdigheder, der vidner om områdets rige kunstneriske arv.

Nice er den største by på Rivieraen og har i årtier været et yndet rejsemål for en solrig storbyferie med sin elegante strandpromenade, gamle bydel og livlige markeder. Men området rummer mange andre spændende byer og destinationer.

Filmbyen Cannes er kendt for sin glamour og internationale filmfestival, mens Saint-Tropez kombinerer mondænt havneliv med charmerende stemning. Antibes lokker med sin smukke, muromkransede gamle bydel og Château Grimaldi, som huser en betydelig samling af Picassos værker. Fyrstedømmet Monaco imponerer med sit legendariske kasino, luksusyachter og det berømte Formel 1-løb gennem byens gader. I Grasse, verdens parfumecentrum, kan man dykke ned i duftenes historie, og overalt i regionen finder man charmerende middelalderlandsbyer som Vence, Saint-Paul-de-Vence, Mougins, Tourrettes-sur-Loup, Biot, Grimaud og Bormes-les-Mimosas – hver med sin helt egen atmosfære.

Den Franske Riviera er et oplagt rejsemål året rundt, men især forår og forsommer er ideelle, når klimaet er mildt, naturen står i flor, og tempoet er behageligt. Uanset om du foretrækker kyst, byliv eller ophold i baglandet, er der rig mulighed for at vælge netop det rejsemål, der passer dig bedst – og samtidig tage på udflugter til de mange nærliggende oplevelser. Det er nemt at komme rundt, og variationen gør, at ingen feriedage behøver at være ens.

Klima og vejr på Côte-d'Azur

Den Franske Riviera har et klassisk middelhavsklima med mange solskinstimer året rundt. Somrene er varme og tørre med dagtemperaturer, der ofte ligger omkring 28–32 grader. I højsommeren, særligt i juli og august, kan temperaturen dog nå op over 35 grader under varme perioder. Langs kysten virker den kølende havbrise ofte lindrende, mens varmen typisk føles mere intens i baglandet.

Forår og efterår byder på mildt og behageligt vejr med temperaturer omkring 18–25 grader og er ideelle perioder til både strandophold, sightseeing og udflugter i det bjergrige opland. Naturen er smuk, og tempoet er mere roligt end i højsæsonen.

Vinteren er generelt mild sammenlignet med det øvrige Europa, og selv i de køligere måneder er der mange solrige dage. Temperaturen falder sjældent til under 10 grader ved kysten, hvilket gør området velegnet til ophold uden for højsæsonen. Samtidig giver den korte afstand til Alperne mulighed for at kombinere ferie ved Middelhavet med ture til sneklædte bjerge i vinterhalvåret.

Book feriehus på Côte-d'Azur
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier

Øvrige områder i nærheden:

Grasse

Grasse er beliggende i det smukke og frodige bagland ved Cannes omgivet af beskyttende bjerge. Det...

Læs mere om Grasse

Frankrig

Frankrig er verdens mest besøgte turistland med over 80 millioner besøgende hvert år, og det er ikk...

Læs mere om Frankrig

Provence

Provence er ét af Frankrigs mest populære rejsemål. Og med god grund – den sydøstlige provins byder...

Læs mere om Provence