Ferie i Cagnes-sur-Mer

Cagnes-sur-Mer er centralt beliggende på Den Franske Riviera midt imellem Nice og Antibes. Det er et fremragende udgangspunkt for udflugter op og ned langs kysten samt ind i det spændende provencalske bagland med flot natur og charmerende middelalderbyer.

Cagnes-sur-Mer består af tre dele: Ferie- og badebyen Cros-de-Cagnes, Cagnes-Ville, som er handelscentrum samt den middelalderlige bydel Haut-de-Cagnes. Haut-de-Cagnes er den mest interessante. Den ligger på toppen af et mindre bjerg omgivet af bymure og domineret af den kuriøse miniatureborg Château Grimaldi, der hver sommer afholder en storstilet international maleriudstilling.

Den store franske maler Auguste Renoir flyttede gigtplaget hertil i 1903 og tilbragte sine sidste 15 år i huset les Colettes omgivet af gamle oliventræer og mange blomster. Villaen er i dag museum. Besøgende kan gå rundt i hans elskede olivenlund med den fine bronzestatue Venus Victrix.

Cagnes-sur-Mer har en dejlig strand, der løber langs hele byen. Man skal dog være opmærksom på, at stranden er dækket af rullesten, og at vandet bliver forholdsvist hurtigt dybt. Enkelte steder ligger der restauranter på stranden, og her er det muligt at leje solsenge og parasoller. Flere steder udlejes mindre sejlbåde, katamaraner og surfboards.

Nattelivet er relativt stille, dog med en enkelt undtagelse. Cagnes-sur-Mer har nemlig sit eget kasino, Casino Terrazur, som har åbent til langt ud på natten. Hvis man søger et vildere natteliv, må man hoppe i taxaen til Nice.

Book feriehus i Cagnes-sur-Mer
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Haut-de-Cagnes: Den gamle bydel, smukt beliggende på en bakketop med smalle gader, historiske huse og flot udsigt over Middelhavet.

Renoirs hus og museum (Domaine des Collettes): Den berømte maler Auguste Renoirs tidligere hjem, i dag museum med værker og personlige genstande.

Château Grimaldi: Middelalderborg i Haut-de-Cagnes, i dag museum med udstillinger af moderne kunst og lokalhistorie.

Moderne kunstudstillinger: Skiftende udstillinger af moderne og samtidskunst, primært i og omkring Château Grimaldi.

Gallerier: Flere små kunstgallerier, særligt i den gamle bydel, med lokalt og internationalt kunsthåndværk.

Église Saint-Pierre: Historisk kirke i den gamle bydel, tæt knyttet til byens religiøse og kulturelle liv.

Notre-Dame-de-la-Protection: Kapel fra det 14. århundrede med bemærkelsesværdige fresker og stor lokal betydning.

Aktiviteter i Cagnes-sur-Mer

Vandsport: Langs kysten er der gode muligheder for vandsport som svømning, sejlads, kajak, paddleboard, dykning og fiskeri.

Væddeløb på Hippodrome: Hippodrome de la Côte d’Azur i Cagnes-sur-Mer er et af Frankrigs største væddeløbsbaner og byder på trav- og galopløb samt stemningsfulde arrangementer året rundt.

Restauranter: Cagnes-sur-Mer har et bredt udvalg af restauranter, der spænder fra lokale bistroer til mere eksklusive spisesteder, både i den gamle bydel og langs kysten.

Natklubber: Området byder på flere barer og natklubber, særligt langs strandpromenaden, med et varieret natteliv i sommerperioden.

Golf: Der ligger et væld af golfbaner i departementet Alpes-Maritimes. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg under regionen Provence-Alpes-Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/

Skisport: Flere skisportssteder ligger inden for en rimelig afstand. Yderligere information findes på http://www.skifrance.fr/default-a.htm

Andre byer i nærheden:

Antibes

Antibes er beliggende midt imellem Nice og Cannes og er Rivieraens tredje største by. Det er en af...

Læs mere om Antibes

Nice

Nice er den vigtigste by på den franske middelhavskyst, Côte d’Azur, kendt for sin smukke beliggenh...

Læs mere om Nice

Saint-Paul-de-Vence

Middelalderbyen Saint-Paul-de-Vence ligger på et højdedrag omkranset af tykke mure i baglandet mell...

Læs mere om Saint-Paul-de-Vence