Opdateret den 01/12/2020
Hos Provacances følger vi situationen omkring udbredelsen af smitte med Coronavirus meget tæt. Det er klart, at vi som udlejere af ferieboliger i Frankrig og Italien er direkte påvirket af situationen. Vi huser hvert år feriegæster fra de fleste lande i Europa, så derfor holder vi nøje øje med situationen i de enkelte lande.
Vi har stor forståelse for, at der presser sig mange spørgsmål på i forbindelse med COVID-19, ferieophold og forsikring. Derfor har vi på denne side forsøgt at samle relevant information i håbet om at kunne hjælpe vores kunder bedst muligt.
NY! Ændringer til vores afbestillingsregler:
Specielle COVID-19 afbestillingsregler for ferieboliger i Frankrig, gældende fra og med 1/12-2020 for nye bookinger til sæsonen 2021:
I kan afbestille gratis, helt frem til 8 uger før ankomst.
Betingelserne er:
1. Gælder kun for ophold før den 24/07/2021 samt efter den 27/08/2021 – og gælder kun hvis hele opholdet ligger udenfor ugerne 30-34.
2. Lejetagers hjemland fraråder alle ikke-nødvendige rejser til området.
3. Afbestilling skal foretages senest 8 uger før ankomst
4. Bookingen skal foretages senest 31/03-2021.
Herudover gør følgende afbestillingsregler sig stadig gældende:
Situationen omkring COVID-19 ændrer ingenting i forhold til den normale procedure omkring afbestilling. Hvis afbestilling foretages mere end 6 uger før lejemålets begyndelse, er det indbetalte acontobeløb tabt (30%). Hvis afbestilling foretages mindre end 6 uger før lejemålets begyndelse, er hele beløbet tabt (100%). Du kan læse mere om afbestillings-reglerne i vores lejevedtægter, som du finder her.
Dækker Provacances’ inkluderede sygdomsafbestillingsforsikring i dette tilfælde?
Det gør den desværre ikke. Den inkluderede forsikring dækker kun ved akut opstået sygdom, tilskadekomst ved ulykke eller død. Læs mere om sygdomsforsikring i vores lejevedtægter.
Forsikring
Vi opfordrer til, at man nøje undersøger, om man er dækket via egne forsikringer i tilfælde af restriktioner grundet COVID-19, typisk beskrevet som ”pandemier” i jeres forsikrings-bestemmelser. Vi har erfaret, at der er stor forskel på de forskellige forsikringsselskaber i denne henseende, og hos nogle selskaber er ”pandemier” ikke omfattet af afbestillings-/rejseforsikringen.
Vi anbefaler desuden www.rejseforsikringsguiden.dk, der hjælper med at forstå de indviklede regler omkring forsikringer mm. ift. UM’s vejledninger. Her kan du bl.a. blive klogere på hvilke selskaber, der dækker, selvom der er orange vejledning. Guiden opdateres hver uge.
Vi opfordrer desuden til, at du holder dig orienteret følgende steder
For oplysninger omkring grænseåbning/indrejseregler henviser vi til: Den europæiske Union
For oplysninger om DK's rejsevejledninger henviser vi til: Udenrigsministeriet
For oplysninger omkring COVID-19 i DK henviser vi til: POLITI - COVID-19