En stor del af Cinque Terre’s succes skyldes i høj grad områdets mange vandrestier, som enten snor sig langs kysten eller fører op i bjergene til byernes højt beliggende helligdomme (sanctuarium). Turene byder på storslåede panoramaudsigter, og alle kan være med, ung såvel som gammel. Alt man behøver, er et par behagelige sko med en god sål, lange bukser, pga. de mange buske med tårne, rigeligt med vand (alt efter sæsonen selvfølgelig) samt en hat med en god skygge. I sommermånederne kan det ligeledes være en god idé at medbringe badetøjet, så man kan slutte turen af med et svalende dyp i middelhavet.
"Alte Vie della Cinque Terre" (n 1 CAI)
Denne sti er kendt som Cinque Terre’s højtbeliggende sti, ”Alte Vie della Cinque Terre” eller La Specia’s ”C.A.I n 1”: en vandresti, der begynder i Portovenere og ender i Levanto. Den starter ved kysten (Portovenere) og når helt op i 800 meters højde, for derefter at ende nede ved kysten igen (Levanto).
Den er ca. 40 km lang, og det tager omkring 10 timer at nå hele vejen rundt. Selvom det er en lang og trættende tur, kan alle gøre det. Idet man følger højderyggen rundt, når man aldrig helt op på toppene, så der er ingen svære stigninger eller fald, kun mindre skråninger med flotte udsigter udover havet. Strækningen består derfor visse steder af grus/jord stier og grove asfaltveje. Kun erfarne vandrere bør forsøge at gennemføre turen på én dag, andre bør indlægge ophold undervejs.
Det er muligt at overnatte undervejs på Campiglia (382 m.), på Colle del Telegrafo, på gården i Pavi, i ”Nostre Signora di Montenero Santuary” samt på Colle di Gritta, mens man kan få en bid mad på ”Nostra Signora di Montetenero Sanctuary”. Den samlede højdeforskel er på 1300 m. Turen deles normalt op i 6 etaper, selvom der er utroligt mange alternativer takket være de mange ruter, som krydser eller løber ud fra hovedruten, som er markeret med en hvid og en rød pil. NB! Ruten er her beskrevet med start fra Portovenere, men det kan faktisk anbefales at starte i Levanto, da ruten herfra er lidt mere jævnt stigende.
Info:
Pro Loco Porto Venere
Piazza Bastreri, 7 - 19025 Porto Venere (SP)
Tel. 0187.790691 - Fax 0187.790215
info@portovenere.it
www.portovenere.it
”Sentiero Azzurro” (n 2 CAI)
”Sentiero Azzurro”, den blå sti, er den mest kendte og samtidig mest spektakulære sti. Den er opstået henover flere århundreder og blev i sin tid brugt af folk, som skulle fra den ene by til den anden. Mange steder er den blot et æselspor. Selvom alle i princippet kan gå turen, skal man være opmærksom på, at stien kan være glat, og visse steder stejl og smal. Pas på!
Stien, der går fra Riomaggiore til Monterosso, er 12 km lang og når op i 200 meters højde ved Prevo, et lille men yderst interessant sted nær Vernazza. Strækningen består primært af stier (8 km) og æselspor (2 km), mens de resterende kilometer består af ”Via dell’Amore” og gader i byerne. Dette er La Specia’s ”C.A.I n. 2” sti, men er bedst kendt under navnet ”Sentiero Azzurro” (Den azurblå sti). Hele ruten er markeret med en hvid og en azurblå streg. Udover ”Via dell’Amore”, som stammer fra 1920’erne, er stien gammel. Den var velkendt under genovesisk overherredømme, hvor Vernazza var områdets vigtigste anløbshavn. Det tager ca. 5 timer at tilbagelægge turen, som har en højdeforskel på godt 500 meter. Husk at den estimerede tid fordobles, hvis man besøger byerne. Ideelt set bør man afsætte et par dage, så man god tid til at se alle byerne.
Vigtigt! For at tilbagelægge ruten, skal man købe en billet (gælder én dag) til ca. 5,00 €/person. Alternativt kan man købe ”Cinque Terre kortet”.
|