Hvis man ikke frygter bjergkørsel, bør man vælge D99, som går i vestlig retning og derefter køre ad D27, som fører mod syd. Denne vej snor sig op mellem Alpillernes tinder, og herfra kan man se udover dalen Val d’Enfer (Helvedes dal). Det er en meget flot tur, men man skal være indstillet på, at vejen her er meget smal. På den ene side af vejen har man den stejle klippevej og på den anden kun det dybe fald, så vær påpasselig.