Le Cannet er højt beliggende lige ovenover Cannes, hvorfor der herfra er en fantastisk panoramaudsigt udover Cannes bugten og øgruppen, Îles de Lérins. Le Cannet er især kendt for at være et kunstnerkvarter, og gadebilledet domineres af kunstværksteder og gallerier. Det er en utrolig hyggelig og malerisk gammel by med velrestaurerede huse, smalle, stejle gader med et utal af små, hyggelige restauranter og caféer.