Entrecasteaux er smukt beliggende i den frodige dal, vallée de la Bresque, omgivet af skovklædte bjerge. Det er en typisk provencalsk middelalderlandsby med megen charme. Byen domineres fuldstændig af et velrestaureret og imposant slot uden tårne, som stammer fra det 16. århundrede. Hele byen, som er klassificeret historisk monument, er virkelig et besøg værd.