Bollène er en charmerende middelalderlandsby, der har formået at bevare en stor del af sin historiske og kulturelle arv. En af de mest bemærkelsesværdige seværdigheder i byen er le village troglodytes de Barry (En af de vigtigste hulebyer i Frankrig). Bollène er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle gader, stenhuse og små, idylliske pladser. I Couvent des Ursulines er der rækker af buer, kæmpestore trappearrangementer samt et gammelt kapel. Fra byens højeste punkt er der flotte udsigter mod Cevennerne og ud over Rhônedalen.