Ingredienser:
4 flotte auberginer
4 courgetter
2 røde peberfrugter
5 meget modne tomater (Hvis det skal være nemt, kan en dåse flåede tomater også bruges – især i vintersæsonen, hvor tomaterne ikke har så meget smag).
5 hvide salatløg
1 hvidløg (kan udelades)
1 laurbærblad
1 kvist timian
Salt
Peber
1 tsk. Sukker
Fremgangsmåde:
Ratatouille kan serveres kold til forret. Men som varm ret er den et vidunderligt tilbehør til grillstegt lam eller kanin i sennep. Først skal grøntsagerne gøres i stand. Vask og tør auberginer og courgetter. Skær stilken af, men skræl dem ikke. Skær dem så i tern à 1 cm. Vask og tør de røde peberfrugter. Fjern stilk, kerner og frøvægge og skær dem i stykker. Dyb 5 smukke, meget modne tomater nogle minutter i en kasserolle med kogende vand, så de let kan flås. Fjern kernerne og skær tomatkødet i små tern. Tag skallen af de hvide salatløg og skær dem groft ud. Tag en halv snes upillede hvidløgsfed.
I en støbejernsgryde med olivenolie sauteres ved lav varme først løgene, derefter peberfrugter og auberginer, til de får en smuk farve. Så kommes courgetter, tomater og hvidløg samt 1 laurbærblad, 1 kvist timian, salt og peber og 1 tsk. sukker i.
Bland grundigt og skru lidt op for varmen, så grøntsagerne kommer i kog. Skru atter ned, læg låg på og lad det simre ved sagte varme i ca. 1 time. Derefter tages låget af, og retten simrer videre i en times tid, mens den overskydende væde fordamper. Hak 1 fed hvidløg og kom det i grøntsagerne, lige før De slukker for varmen. Bland endnu en gang. |