Provacances er den største udbyder af villaer med pool i Frankrig på det skandinaviske marked. Udover et stort udbud af villaer tilbyder vi ligeledes lejligheder, landhuse og residenslejligheder. Herudover tilbyder vi tillige et stort antal ferieboliger i Italiens to klassiske regioner Toscana og Umbrien samt i Ligurien, på den spanske middelhavskyst og i Kroatien.
Vores mål er at kunne tilbyde et alsidigt udvalg af kvalitetsboliger i så mange områder af Frankrig og Italien som muligt. Vi vil også til stadighed arbejde med nye destinationer og ferieformer for at kunne tilbyde vore kunder så godt og bredt et udvalg som muligt.
Vi kender, i modsætning til mange andre bureauer, alle vore boliger. Vi rejser til Frankrig og Italien adskillige gange i løbet af året, hvor vi ser på nye boliger, lærer ejerne at kende og plejer de gode forbindelser, så vi hele tiden kan være sikre på, at boligerne lever op til den gode standard.
Siden starten i 1997, hvor Provacances lagde ud med et mindre antal huse i Provence, har firmaet efterhånden opnået en vis status inden for branchen med et stort antal samarbejdspartnere samt en væsentlig kundeportefølje.
Til at begynde med udlejede vi fortrinsvis til danske kunder, men med årene og Internettets stadige udvikling er der sket store ændringer. Selvom de fleste af vore kunder kommer fra de skandinaviske lande, er en større andel fra andre steder i verden – mange europæere, men også fra alle andre områder. Dette har medført, at vi har været igennem en stor udvikling, og fra at være et lokalt bureau er vi nu et internationalt bureau.
For hvert år forsøger vi at højne kvaliteten af vores udvalg, så vi hele tiden kan være sikre på, at vi kan tilbyde de bedste boliger på markedet.
Fra at have været et enmandsforetagende gennem de første år er der nu ansat 8 medarbejdere i Danmark. Herudover samarbejder vi lokalt i Frankrig og Italien med mange kontaktpersoner, for at kunne yde den bedste service overfor vore kunder. Der vil ved alle destinationer være lokale repræsentanter. Det være sig ejere eller kontaktpersoner, der kan hjælpe til, hvis der skulle opstå et problem med ferieboligen.