
Den var omgivet af 30 meter høje mure og brede, dybe voldgrave. Under enevælden blev den brugt som fængsel. Den 14. juli 1789 blev Bastillen stormet af vrede og oprørte borgere. Selv en del af kongens livgarde sluttede sig til folket medbringende fem kanoner. Derefter overgav kommandanten sig. Folket stormede ind, afhuggede hans hoved, satte det på en lanse og bar det triumferende rundt i Paris' gader. Bastillen var symbol på enevælden og dens fald var egentlig ikke sat i scene for at befri fangerne (hvilke der kun var 7 af), men formodentligt for at få fat i det store våbenarsenal som var gemt her. Stormen på Bastillen indvarslede nemlig den franske revolution. Umiddelbart efter stormen på Bastillen påbegyndtes nedrivningen af samme. På stedet ”Bastillepladsen” vidner i dag kun et omrids i asfalten, om hvor fængslet lå.