St-Maximin-la-Ste-Baume er først og fremmest kendt for sin kæmpemæssige basilika Ste-Marie-Madeleine og dets tilhørende kloster.
Basilikaen påstås at være bygget på det sted, hvor Maria Magdalena ligger begravet. Der er også nogle relikvier, som blev fundet i 1279, men om de virkelig stammer fra Maria Magdalena er der naturligvis ingen bevis for. Ifølge legenden led Maria sammen med sit hellige følge skibbrud og reddede sig i land på kysten ud for Camargue. Historien fortæller, at Maria Magdelena fandt vej til Massif de la Ste-Baume, hvor hun levede i en hule i 30 år, før hun døde i byen St-Maximin. Denne store basilika, opført mellem 1296 og 1532, regnes for at være et af de fineste eksempler på gotisk arkitektur i Provence.