Den befæstede middelalderlandsby Correns er smukt beliggende ved Argens floden i det frodige bakkelandskab, Massif du Bessillon, i centrum af departementet Var, 64 km nord for Toulon. Herfra er der gode muligheder for udflugter i det smukke Provencalske landskab. Så hvis man vil opleve det virkelige Provence er Correns derfor et yderst velegnet feriemål.
- Gå- og vandreture i området.
- Tennis.
- Klatring.
- Kajak.
- Fiskeri.
- Lerdueskydning.
- Golf: Der ligger et væld af golfbaner i departementet Var. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.
- Fort Gibron
- Eglise de Notre Dame
- Den gamle bro
- La Porte St. Germain
- Korshøj
Byen byder på en del historiske levn, som vidner om Correns’ interessante fortid.
Her finder man bl.a. et mindre antal huleboliger samt nogle neolitiske grotter.
Byen er meget charmerende med sine små gader og mange fontæner.
I Correns finder man ligeledes resterne af et feudalt slot, Fort-Gibron, fra det 11. århundrede, hvis borgtårn har bevaret et par dragehoveder.
Correns er desuden blevet udråbt som den første bio-landsby i Frankrig.
Byen tilbyder derfor gode produkter, som man uden tvivl bør benytte sig af. Byen er ligeledes stolt af at eje den eneste vinkælder i Provence, som er reserveret udelukkende til hvidvine.