Sarrians er en charmerende lille flække beliggende midt imellem Orange og Carpentras i departementet Vaucluse. Grundet sin fine beliggenhed i et meget naturskønt område er Sarrians et yderst velegnet feriested. Fra Sarrians er der gode muligheder for udflugter og andre former for udendørs aktiviteter såsom vandreture, cykling, klatring, rafting og meget meget mere. Sarrians ligger ikke langt fra det sagnomspundne bjerg Mont Ventoux, de imponerende slugter, Gorges de la Nesque samt de to store bjergmassiver Plateau de Vaucluse og Dentelles de Montmirail. For øvrigt ligger det kendte vinområde Châteauneuf-du-Pape kun 17 km vest for Sarrians.
- 1 restaurant i byen.
- Natklub.
- Tennis.
- BMX turnering den sidste uge i juli.
- Der er gode muligheder for udendørsaktiviteter i Vaucluse området, se f.eks. flg. hjemmesider: http://www.provenceguide.com/gbcdt/index.asp; http://www.hautvaucluse.com/pdf/guidea.pdf (Guide over aktiviteter og seværdigheder i området Haut Vaucluse).
- Gå- og vandreture i området.
- Klatring.
- Paraglidning.
- Ridning.
- Lystfiskeri.
- Cykling: Udfordringer for enhver, både elitemotionister og familier med børn. Der er flere skønne ture til andre byer i området, et væld af mindre krævende bjergruter samt den hårde Mont Ventoux.
- Golf - Der ligger et væld af golfbaner i området, 4 i departementet Vaucluse og adskillige i det nærliggende sydligere departement Bouhes du Rhône. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.
- Eglise Saint Pierre et Paul.
- Château de Tourreau fra det 18. århundrede.
- Château Brunelly fra det 15. århundrede.
- Le Milord fra slutningen af det 17. århundrede – i dag brugt som alderdomshjem.
- Adskillige mindre kapeller.
Sarrians er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle, snoede gader, gamle stenhuse og små, hyggelige pladser.
Der er stadig rester tilbage af de gamle bymure. Nogle steder er husene bygget op imod murene andre steder direkte ovenpå deres fundament. I Sarrians finder man ligeledes en kirke fra år 1000 samt et château fra det 18. århundrede, det fineste eller i hvert fald et af de fineste i regionen.
Hvert år den første weekend i september måned samles departementets mange forskellige folkloristiske grupper i Sarrians.
Dette er en enestående mulighed for at opleve de traditionelle kostumer, hovedtøj, danse og musik fra Vaucluse.