La Roquebrussanne er en charmerende lille landsby beliggende i departementet Var, 35 km nordvest for Toulon. La Roquebrussanne ligger i et meget naturskønt område mellem le pays du Verdon og la Sainte Baume og ved floden, la rivière de l’Issole.
- 1 kro.
- 1 pizzeria.
- Gå- og vandreture i området.
- Cykling.
- Tennis.
- Pony klub.
- Golf: Der ligger et væld af golfbaner i departementet Var. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.
- Villa Gallo Romaine
- Notre Dame d’inspiration: Romansk kapel fra det 11. årh.
- Oratorium fra middelalderen
- Oliemølle fra det 18. århundrede.
- Lac du grand et du petit Laoutien: 3 km vest for byen finder man disse to meget specielle søer, som er resultatet af et naturligt jordskred. Le Grand Lautien er visse steder 43 meter dyb og er rig på unikke vandplanter. Det forlyder, at vandet i Grand Lautien, under jordskælvet i Lissabon i 1754, skulle have kogt og været rødt som blod.
- Le site des Orris: grotter med kilde.
La Roquebrussanne er et oplagt udgangspunkt for ferien.
Indenfor en halv times kørsel finder man gode vandreruter i de omkringliggende bjerge, internationale golfbaner, charmerende bjerglandsbyer, dejlige sandstrande, gode shopping muligheder i Hyères og Toulon og meget meget andet.
La Roquebrussanne er en typisk provencalsk landsby med smalle, snoede stræder, stejle trappegader, gamle stenhuse samt et mindre antal renæssancehuse.
La Roquebrussane er en meget gammel by med en stor historisk arv. I området omkring byen finder man bl.a. en del forhistoriske minder.
La Roquebrussanne ligger smukt i naturen omgivet af vinmarker.
Der ligger adskillige domæner i området, som er et besøg værd.