Carcassonne


Feriemål oversigt > Frankrig > Languedoc-Roussillon > Aude > Carcassonne
Carcassonne

Carcassonne er hovedbyen i departementet Aude. Byen er bedst kendt for den store middelalderlige bydel, La Cité, et enestående, velbevaret fæstningsanlæg og en af Frankrigs største seværdigheder. Den middelalderlige fæstningsby ligger på toppen af et højdedrag på den østlige side af Aude floden, mens den nyere bydel, Ville Basse, ligger nedenfor på den flade Minervois slette, la plaine du Minervois, på den vestlige flodbred. Et ferieophold i Carcassonne giver gode muligheder for at gå på opdagelse i det mytiske katarland, Languedoc-Roussillon, hvis bagland er en sand perle af historiske minder og seværdigheder.

Carcassonne

Julius Cæsar førte som bekendt krig i Gallian, og det var ham, der så Carcassonne-højens strategiske muligheder.

Romerne anlagde et militært støttepunkt på stedet omkring år 100 f.kr. under navnet Colonia Julia Carcaso, som senere blev til Carcasum. Størstedelen af de lavtliggende gange i den nordlige del af fæstningen daterer tilbage til den gallo-romanske periode. I det 5. årh. indtog vestgoterne under ledelse af kong Theodoric II Carcassonne. Han udvidede Carcassonne med flere fæstningsanlæg.
Carcassonne

I begyndelsen af det 13.

årh. var Carcassonne blevet tilholdssted for katarerne, som var blevet forfulgt af den katolske kirke i længere tid. Efter 2 ugers belejring, blev katarerne fordrevet fra stedet. Carcassonne kom under den franske trone i 1247, og Louis IX grundlagde den nye bydel på den anden side af floden. Op igennem hele det 13. årh. blev der arbejdet på at forstærke og udvide de kolossale ringmure og bygge nye fæstningstårne til, så det samlede antal kom op på et halvt hundrede. Kombineret med de skråninger, der omgiver fæstningen til alle sider, var den stort set uindtagelig, og en sikker bastion for den franske kongemagt i det ofte oprørske Languedoc. Ingen andre steder i Europa er det lykkedes at bevare et fæstningsværk af denne størrelse så godt som her.
Carcassonne

La Cité de Carcassonne tager sig imponerende flot ud på afstand.

En gåtur rundt langs bymuren kan i høj grad anbefales. Herfra kan man virkelig beundre de talrige brystværn og tårne med skydeskår og spidse tage. Det indre af La Cité er ligeledes yderst charmerende med snævre, brolagte gader og flotte stenhuse. Desværre skæmmer det store antal souvenir-butikker og de mange udendørsrestauranter, hvor turisterne flokkes, middelalderstemningen.

Vi har 2 ferieboliger i eller i nærheden af Carcassonne

Ref.nr 11.300
Sommerhus i Languedoc-Roussillon, Sydfrankrig

Villa i Limoux

Feriebolig beliggende på vingård i udkanten af byen Limoux, i hjertet af Kathar landet, naturen og i et miljø kendt for sine relativt kølige somre. Ideelt... Læs mere

Personer 8
Pool
250 m2
Soveværelser 4
Øjeblikkelig bekræftelse
Fra 4.350 DKK
  Se bolig  
 
Ref.nr 11.101
Sommerhus i Languedoc-Roussillon, Sydfrankrig

Byhus i Cité de Carcassonne

Byhus i fæstningsbyen "La Cité", som ligger på et højdedrag med den moderne by, "Basse Ville" nedenfor. "La Cité" er en af de bedst bevarede middelalderlandsbyer... Læs mere

Personer 4-5
70 m2
Soveværelser 2
Øjeblikkelig bekræftelse
Fra 3.250 DKK
  Se bolig  
Provacances | Sjællandsgade 10b | DK-7100 vejle | Tel. +45 96 70 60 00 | Fax +45 75 71 20 66 | CVR-nr: 28986009 |

Kontakt Provacances

Dit navn
Din e-mail
Emne
Besked
Spam beskyttelse Hvad er 3+6?    
 
Tak for din henvendelse til os. Vil vil kontakte dig hurtigst muligt.