Cantaron er en lille bjerglandsby beliggende i Paillon dalen i baglandet ved Nice. Cantaron består egentlig af talrige mindre landsbyer, som ligger spredt rundt omkring i landskabet. Cantaron er med sin fantastiske beliggende tilbagetrukket fra det hektiske liv på kysten, men alligevel ikke langt fra de mondæne kystbyer Nice og Monte Carlo, et utrolig godt udgangspunkt for ferien.
- Gå- og vandreture i området.
- Golf - Der ligger et væld af golfbaner i departementet Alpes Maritimes. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.
- Skisportssteder indenfor en rimelig afstand: http://www.skifrance.fr/default-a.htm.
- Eglise St. Joseph: Kirke fra det 18. årh. med sit trekantede klokketårn.
Cantaron er en meget lille by, men den gamle bydel er bestemt et besøg værd.
Der findes adskillige gode vandreruter i området.
Den bedste udsigt over dalen får man fra den nærliggende landsby Saut de Millo.