Voltaire, Zadic eller Skæbnen

Zadig eller Skæbnen (1747) er et eventyr eller en fantastisk fortælling der handler om hvor ilde det kan gå et menneske her i livet. Zadig er en ung babyloner som tilsyneladende har fået alle skæbnens gode gaver, han er klog, smuk, rig og ædel af sind. Men selv om han har alle forudsætninger for at blive lykkelig, erfarer han snart skæbnens ugunst på egen krop. Zadig kommer hele tiden ud for ulykker, de færreste er selvforskyldte, og selv når lykken synes at være i hus, er det blot for en tid. Men ligesom i et eventyr vender lykken til allersidst og Zadig ender med at blive konge af Babylon og gift med dronningen.

Zadig eller Skæbnen består af 19 kapitler som hver især har en filosofisk pointe eller morale og handler om fx misundelse, skinsyge eller ædelmodighed, men samtidig udgør en helhed: nemlig historien om Zadig og om hvor ilde det kan gå en retfærdig mand. De to nøglebegreber i bogen er skæbne og tilfælde, som væves ind i hinanden. En engel belærer Zadig om at intet er tilfældigt, alt er prøvelse, straf eller belønning. Ligesom Job har Zadig svært ved at forstå at skæbnen kan være så grusom. Nogle gange synes skæbnen at være forudbestemt, og tilfældighederne at være underlagt skæbnen. Andre gange synes rene tilfældigheder at være det som bringer lykke eller får skæbnesvangre konsekvenser.

Aviserne skrev:

Politiken, Mikkel Bruun Zangenberg: …” Jeg skal ikke røbe slutningen, men blot konstatere, at ’Zadig’ er akkurat lige så lyslevende, vittig, klog og aktuel som for 261 år siden. Und Dem selv ’Zadig’, den er perfekt til en tur i gyngestolen.”

Information, Torben Brostrøm: ”Voltaire har sendt sin helt ud på en eksperimentel rejse i en dengang populær litterær genre, den fantastiske rejseroman, koloreret af det østerlandske eventyr, med hilsener til både Cervantes og Swift og den pikareske roman.” - ”Else Henneberg har givet Zadig nyt og funklende liv på dansk i heltens rædsomme og galante eventyr…” - ”Voltaire bevarede endnu, betinget, optimismens filosofi. Men det var før Lissabons ødelæggelse ved jordskælvet i 1755 - en lige så omvæltende begivenhed, som World Trade Centers destruktion blev i 2001. Voltaires rationalistiske, eventyrlige fortællinger er således ikke kun en nydelse.”