Nicolai Abraham Abildgaard på Louvre

PARIS - Louvre tilbyder offentligheden en enestående chance for at opleve den danske maler, Nicolai Abraham Abildgaard, en førende eksponent for nordeuropæisk kunst fra slutningen af det 18. århundrede. Abraham var en enstående kunster, som både ernærede sig som maler, arkitekt, tegner og indretningsdesigner. Louvre har samlet omkring 40 malerier og tegninger samt en del af hans møbler. Værkerne kan opleves på Musée du Louvre i Paris frem til den 9. februar og efterfølgende på Hamburger Kunsthalle og Statens Museum for Kunst.

Nicolai Abraham Abildgaard (1743-1809) blev udlært håndværksmaler og kom derefter ind på Kunstakademiet i 1764. Han fik allerede i 1767 den eftertragtede guldmedalje. Abildgaard blev en eftertragtet og ivrig udøver af historiemaleriet i modsætning til Jens Juel.

Han drog på sin store udenlandsrejse i 1772-77 og havde da allerede fået løfte om udsmykningen af Christiansborg Slot ved hjemkomsten. Abildgård var meget flittig og studerede intenst antikkens kunst og især de store mestre Michelangelo, Annibale Carracci, Nicolas Poussin og Claude Lorrain, ja hele den klassisk romerske kunst kom til at påvirke ham dybt. Endvidere arbejdede nyklassicismens betydeligste kunstner Jacques-Louis David samtidig i Rom.

Abildgaard var lidt af en enspænder i forhold til de andre danske kunstnere i Italien, han omgikkes helst udlændinge. Han blev nær ven med den schweiziske maler Henry Füssli og den svenske billedhugger Johan Tobias Sergel. I Rom malede han det berømte maleri Den sårede Filoktet, 1774 (Statens Museum for Kunst) der blev hans egentlige gennembrud. Men herefter blev han mere interesseret i den nordiske mytologi og fædrelandets historie og han læste Saxo.

Efter hjemkomsten arbejdede han i årene 1778-91 på Christiansborgs udsmykning. Men i 1794 brændte Christiansborg, og Abildgaard skulle have sagt: ”Der brænder mit navn”. Dog blev tre malerier bevaret. Abildgaard lavede nogle arkitektoniske tegninger af småbygninger for arveprins Frederik. Han malede også visioner om en idealby og med dem begyndte dansk arkitekturmaleri.

Som arkitekt stod han for ombygningen af Levetzaus palæ, Amalienborg, 1794-98 og tegnede bl.a. Apistemplet i Frederiksberg Have, 1801-04. Han designede Frihedsstøtten 1791, gravmæler for familien Tutein og P.C. Abildgaard (Assistens Kirkegård), monumentet over Emiliekilden 1780 samt møbler. Abildgaard tegnede desuden bogillustrationer og leverede forlæg til medaljer og vignetter.

Abildgaard blev professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1778 og direktør for akademiet i 1789. Blandt hans elever er Bertel Thorvaldsen. Han er rigt repræsenteret på Statens Museum for Kunst samt på øvrige danske kunstmuseer.

Udstillingen på Louvre er kurateret af Élisabeth Foucart-Walter (Louvre) og Thomas Lederballe (Statens Museum for Kunst).

"Abildgaard, 1743-1809." Musée du Louvre, Salle de la Chapelle, Paris-1. M ° Palais-Royal. Tlf. : 01-40-20-53-17. Onsdag til mandag fra 9.00-18.00, onsdag og fredag indtil kl. 22.00 . € 6 til €

9. Indtil den 9. februar.

Katalog: Edition Louvre / Gallimard, 160 s., 29 €.