Antal personer: 10
Ingredienser:
4 æggeblommer
1 spsk. eddike
½ tsk. salt
Peber
½ l. olivenolie
11 hvidløgsfed
Fremgangsmåde:
Rør æggeblommer, eddike, salt og peber sammen. Hæld forsigtigt olien i, først dråbevis og derefter i en tynd stråle, mens du rører. Lad det tage sin tid. Du kan også bruge foodprocessor eller mikser. Pres til sidst hvidløget og bland det i mayonnaisen. Lav helst hvidløgsmayonnaisen dagen i forvejen, så hvidløgssmagen når at "sætte" sig. Alle ingredienserne skal have samme temperatur, når de røres sammen. Skiller mayonnaisen alligevel, kan den reddes ved at blive rørt op med en ny æggeblomme.