
Ruten, som går langs klipperne ved vandet, byder på fremragende udsigter og flotte klippeformationer. Denne rute fører dig fra la Madrague de St-Cyr til Port d’Alon ad kyststien, Sentier Littoral. Langs ruten er der adskillige muligheder for at få sig en dukkert i middelhavet. En let rute for hele familien.
Varighed: 4 timer
Længde: 13 km
Sværhedsgrad: Mellem
Kørselsvejledning:
Motorvej A50 i retning mod Toulon, afkørsel 10 St-Cyr.
Ved afkørslen St-Cyr, følg D559 i retning mod la Madrague.
Fortsæt ad D87 i retning mod la Madrague/les Lecques.
Ved ankomst til Port de la Madrague (havnen), fortsæt ad vejen.
Parker på parkeringspladsen, le parking du Hameau (mod betaling) på venstre side.
Rute:
1. Gå ned ad vejen, helt ned til den lille havn, gå forbi havnekontoret på venstre side. Kyststien ligger på venstre side og er afmærket med gult.
2. Stien løber i begyndelsen ind imellem et beboelseskvarter.
3. Gå ned på stranden ad trappen på højre side.
4. Fortsæt ad stien langs vandet nogle meter.
5. Ankomst til pynten, la pointe Grenier (1 km).
6. Efter en lille stigning, har man på højre side udsigt udover bugten og pynten, la pointe Fauconnière.
7. Fortsæt op ad stien.
8. Ankomst på toppen af skrænten, stien går nedad gennem en ryddet strækning.
9. Efter skærverne ændrer underlaget sig til ler og går igennem en meget skyggefuld strækning.
10. Den lille sti går over i en stor sti og løber forbi et stykke med vinranker.
11. Ankomst til pynten, la pointe des 3 Fours (4 km/1t10min) med den tilhørende strand. Stien stiger let og løber forbi noget beboelse og når frem til en vej, følg den til højre.
12. Stien genoptager sit oprindelige udseende og efter en nedgang (trapper) ankommer man til stranden.
13. Stien går op igen på den anden side og man ankommer til pynten, la pointe du Déffend.
14. Stien går ned og op igen (der er gitterværk på venstre side). Fortsæt ad stien og gå ind i Défend’s fredede zone (mere beboelse).
15. Så er der ankomst til udsigtspunktet ned over den lille fjord, calanque de Port d’Alon; derefter ankomst til stranden. Tilbageturen foretages efter et lille måltid og en fortjent og svalende dukkert i middelhavet ad samme vej bare i modsat retning.
