Ingredienser:
Dej 1
250 g. mel
125 g. sukker
1 knsp. salt
1 tsk. vanillesukker
150 g. smør
1 æg
Dej 2:
150 g. smør
1 æg
125 g. sukker
100 g. mel
½ l. piskefløde
5 æbler
Mandelflager
Fremgangsmåde:
Bland først mel, sukker, salt og vanillesukker. Ælt herefter smør og æg i. Lad denne mørdej hvile på et køligt sted i ½ times tid.
Til dej 2 blandes smør med æg og vanillesukker. Når dejen er helt glat, vendes forsigtigt 100 g. mel i. Pisk i en anden skål ½ l. piskefløde til let skum og vend det i dejen.
Dernæst smøres og drysses en tærteform med mel, som beklædes med mørdejen. Skræl 5 æbler og skær dem i skiver, der hverken er for tykke eller for tynde. Anret æbleskiverne pænt på mørdejen.
Dæk så æblerne med dej 2, drys med mandelflager og lidt sukker. Bag kagen ved 160° i 1 time. Køles af inden servering.